De fleste har prøvet at male med olie eller akvarel, men hvor mange har prøvet at male med tagrør, brændenælder og vorterod?
Mange af de planter, der gemmer sig i Lorrylands natur, kan nemlig laves om til spændende farver som både store og små kan bruge til at skabe flotte tegninger og malerier med.
Man kan aldrig være sikker på, hvilken farve man får. Også selvom man bruger samme plante
Derfor har naturvejleder Lærke Haupt inviteret TV 2 Lorrys reporter, Morten Raarup, med ud i naturen for at lære mere om, hvordan man fanger naturens farver og om de kemiske reaktioner, der kan ændre farverne fuldstændig.
Hvis du har lyst til at se, hvilke planter Lærke Haupt bruger til sin palette af naturlige farver, kan du se det i videoen foroven.
Find naturens farver
Når man vil lave naturlige farver, gælder det om at lade sig inspirere af naturen omkring en. Næsten alle slags planter, kogler og blomster kan nemlig bruges. For eksempel kan både birkeblade, bark, tusindfryd og ranunkler bruges til at lave spændende og flotte farver.
Planternes farver kan dog godt overraske. For selvom en blomst eller plante er rød, bliver farven ikke nødvendigvis den samme. De fleste planter giver nemlig en gul, brun eller grøn farve.
Når man har fundet de planter, man gerne vil bruge, skal de simre i en time i vand, der er en kende under kogepunktet. Man kan med fordel bruge en gammel gryde til formålet, da nogle af de planter, man bruger, kan være giftige og derfor gør gryden uegnet til madlavning bagefter.
Inden man kommer planterne i gryden, kan det være en god idé at hakke dem groft – det hjælper nemlig de naturlige farverstoffer i planterne til at blive frigivet. Fine blomster behøver man ikke hakke og skal heller ikke koge i lige så lang tid som andre planter.
For at sikre sig, at man får den farve, man gerne vil have, kan man teste plantefarven, imens den koger, på et stykke papir. Efter man har kogt planterne, kan man også vælge at si plantematerialet fra og indkoge plantefarven endnu mere. Det giver en mere koncentreret og stærkere farve.
Bruger man kogler eller bark, kan det være en god idé at lade dem bløde op i vand i cirka en time, inden man koger dem. Det hjælper farven med at komme ud af de tørre kogler. Når bær begynder at dukke op på træer og buske, kan de også give nogle smukke farver. Bærrene behøver man dog ikke koge, men kan i stedet presses gennem et klæde eller en si.
Når først farverne er færdigkogte, er det bare om at svinge penslen og komme i kreativt humør. De mange plantefarver bliver nemlig hurtigt til små naturlige mesterværker.
Det er dog vigtigt at huske, at nogle planter i naturen er giftige. Derfor er det vigtigt at være forsigtig og holde øje med ens børn, når de er i gang med at male.
- Jo mindre børnene er, jo mere påpasselig ville jeg være, siger naturvejleder Lærke Haupt.
Vil man gerne være på den helt sikre side, findes der flere apps, der kan hjælpe en med at identificere planter. Appen SEEK kan for eksempel give et bud på, hvilken plante det er, man har fundet, ved hjælp af et billede.
Er man usikker på, om det, man har fundet, er giftigt, er det altid bedst at lade planten blive i naturen og i stedet bruge planter, som man kender.
Kun de rigeste havde råd til blå
Det er en oldgammel tradition at bruge naturens planter til at farve både maling og tøj. Arkæologiske fund i Kina viser nemlig, at mennesker har farvet med planter i over 5.000 år og hulemalerier i Frankrig, der er over 17.000 år gamle, er bl.a. lavet med okkergul.
I gamle dage var farver ikke kun et udtryk for stil. De betød nemlig også status. Mens gule og grønlige farver var nemme at producere, så var farver som rød, lilla og blå både dyre og besværlige at lave. Og derfor viste sjældne farver altså, at man var både rig på penge og indflydelse.
Farven blå blev ofte lavet af materialet indigo, der ikke fandtes i de nordlige egne, men skulle hentes hjem fra steder som Indien, hvor det blev udvundet i bjergområder. Fordi indigoen skulle transporteres langt, var farven dyr, og derfor var det kun de rigeste, der kunne bryste sig af de blå farver.
Der fandtes dog andre måder at lave blålige farver på, f.eks. ved hjælp af vajdplanten. Men den farve som vajden skabte, var ikke den samme som indigoblå.
Rød kunne produceres ved hjælp af kraproden, der traditionelt set vokser i middelhavsområdet. Der er fundet spor af tøj farvet med kraprod i Tutankhamons grav (ca. 1324 f.v.t.). Der er også fundet spor af kraprodsfarver i vikingetiden i de nordlige egne. Planten vokser dog ikke naturligt i Danmark, da den ikke tåler frost.
Lilla kan produceres ved først at farve tøjet blåt, og sidenhen farve det med rødlige farver. Og krævede derfor to dyre farver at producere.
Det er faktisk kun for nyligt, at mennesker stoppede med at være afhængige af naturlige ingredienser for at lave farver.
I midten af 1856 blev den første såkaldte syntetiske farve nemlig opfundet af kemikeren William Henry Perkin, der opdagede farven "mauve" ved en fejl. Pludselig blev det både nemmere, billigere og hurtigere at farve i alle regnbuens farver.
Kemi kan skabe endnu flere farver
Selvom naturen rummer mange farver, kan flere af dem godt se en smule ens ud. Og synes man, at der mangler lidt farver på paletten, er der hjælp at hente. Nemlig gennem vaskeægte videnskabsmagi. En brun eller gul farve kan hurtigt blive blå eller lilla ved hjælp af en kemisk reaktion.
Den plantefarve, man har lavet, skifter nemlig sin farve, når man ændrer dens Ph-værdi. Ph-værdi defineres ud fra en skala, der indikerer, hvor syrlig eller basisk en væske er. Ved at komme et basisk eller syrligt stof i plantefarven, ændres Ph-værdien og dermed også farven.
Blå, gul, grøn og lilla. Med bare en skefuld af ingredienser, der er at finde i køkkenskabet, kan en farve hurtigt blive helt anderledes. Se her, hvordan naturvejleder Lærke Haupt transformerer to farver til mange forskellige.
Selvom det kan lyde lidt videnskabeligt, så har de fleste af os både baser og syrer hjemme i køkkenet. bageingredienser som potaske, bagepulver, natron og hjortetaksalt er nemlig naturligt basiske, mens citronsaft eller eddike kan fungere som en syre.
Ved at tilføje dem justerer man altså farvens Ph-værdi. Derudover kan ingredienser som aske eller salt også påvirke farvernes fremtoning. Det kan være en fordel at eksperimentere med forskellige ingredienser. I stedet for at koge hver farve i en time, får man nemlig mange forskellige farver på et øjeblik.
Det er faktisk ikke kun syrer og baser, der påvirker, hvilken farve man får. Både den gryde, man bruger, og det vand, man koger planterne i, har nemlig også en effekt på farven.
Når planterne koger, opstår der en kemisk reaktion mellem vandet og det metal som gryden er lavet af. En jerngryde resulterer for eksempel ofte i en lidt mørkere farve, mens aluminium giver en klarere farve, og kobbergryder gør farverne mere gullige. Vil man gerne have minimal påvirkning af ens farver, kan man med fordel bruge en stål- eller emaljegryde.
Selve vandet, man koger planterne i, kan også påvirke farven. Vand i forskellige dele af landet har nemlig et forskelligt indhold af mineraler, og det påvirker hvilken farve, man ender med. Men netop usikkerheden på, hvordan farverne kommer til at se ud, er det sjove, når man eksperimenterer med naturlige farver, fortæller Lærke Haupt.
- Man kan aldrig være sikker på, hvilken farve man får. Også selvom man bruger samme plante. Forskellige steder og årstider påvirker nemlig farven. Og det er en leg at blive forundret over de farver, der dukker op, siger naturvejleder Lærke Haupt.
Og når man er færdig med at male med sine naturlige farver, behøver man heldigvis ikke at smide dem ud. Ved at hælde farverne i et skoldet glas med en smule atamon (flydende konserveringsmiddel, red.), kan man nemlig gemme farverne til næste gang, malelysten melder sig.
Så hvis I kunne tænke jer at skabe flotte malerier med naturens egne farver, er det bare at gribe penslen, tage ud i naturen og vælge nogle spændende blomster, blade eller kogler, der kan pryde på papiret. Og vil man hellere blive hjemme i køkkenet, kan man også eksperimentere med at lave sine egne farver ved hjælp af løgskaller, rødkål eller avocadoskaller.
