Oplev naturen: Sådan fanger du strandkrabber

Havet byder på et væld af lækre spiser. Udover tang og fisk, så kan strandkrabben også blive et lækkert måltid.

Lorrylands kyster vrimler i disse dage med strandkrabber. Og udover at nappe til fødderne under badeturen, så kan krabberne faktisk hurtigt blive til et lækkert måltid. Krabber kan nemlig fanges med en såkaldt krabbestang - eller med hænderne, hvis man er modig. 

Derfor er TV 2 Lorrys reporter Morten Raarup taget på strandtur med naturvejleder Jakob Bredsdorff Frederiksen for at lære mere om de hårdhudede skaldyr, og om hvordan man bedst får fingrene i dem.

Hvis du har lyst til at se, hvor mange krabber Jakob Bredsdorff Frederiksen fangede på sin tur, og hvordan han tilberedte dem, så kan du se det i videoen i toppen af artiklen. 

Fang dine egne krabber

At fange sine egne krabber er en nem og sjov aktivitet, som selv de mindste i familien kan være med til. Krabberne findes langs de fleste kyster i Lorryland, men er lettest at finde og fange på det lave vand langs badebroer, høfter og moler, hvor krabberne gemmer sig i sten eller tang. 

Det eneste man skal bruge for at fange krabber er i virkeligheden bare ens hænder og en spand, man kan komme sin fangst i. Det er nemlig muligt at samle krabberne op fra havbunden med fingrene. Men har man alligevel ikke mod på at prøve kræfter med krabbeklør, så kan man også lave en såkaldt krabbestang.

Snor, klemmer, en pind og noget madding. Så er flere timers underholdning sikret. Udover at spise krabber, kan man f.eks. også lave krabbeløb.
Snor, klemmer, en pind og noget madding. Så er flere timers underholdning sikret. Udover at spise krabber, kan man f.eks. også lave krabbeløb.
Foto: Jakob Bredsdorff Frederiksen

En krabbestang kan laves på mange forskellige måder, men består i sin simpleste form af en pind, noget snor, en møtrik og en tøjklemme. Snoren bindes fast for enden af pinden, og på den anden ende monteres tøjklemmen og et par møtrikker. Møtrikkens vægt sørger for at holde klemmen nede på sandbunden. 

Strandkrabbe-bisque

En strandkrabbebisque er en nem og lækker måde at nyde de danske sommerkrabber på. En bisque er en pureret skaldyrssuppe og blev oprindeligt lavet på krebs, men kan laves på de fleste skaldyr. Her er Jakob Bredsdorff Frederiksens opskrift på den lækre spise.


Ingredienser:

5-10 krabber 

1-2 tsk tomatpuré

Fløde

Chili

Brød

Løg

Hvidløg

Gulerødder

Tomater

Fennikel

Paprika


Fremgangsmåde:

Læg krabberne på maven og halver dem med en stor kokkekniv på langs. Krabben dør øjeblikkeligt, men kan godt sprælle lidt, efter den er blevet halveret.


Steg de halve krabber i olie i 5-7 min på en varm pande. 


Tilsæt grøntsager skåret i mindre stykker med lidt paprika. Lad grøntsagerne stege i et par minutter, men pas på, det ikke brænder på. 


Tilsæt 1-2 tsk tomatpuré og ca. en halv liter vand. Lad det simre i 25-30 min. 


Tilsæt et godt skvat hvidvin, lad bisquen koge ind i et par minutter og tilsæt fløde, indtil den ønskede smag opnås.


Hak evt lidt chilli, drys ovenpå krabbebisquen og servér med et stykke brød.

Når man har samlet sin krabbestang, kommer man madding, som f.eks. kød, i tøjklemmen. Derefter er det bare at kaste linen ud og væbne sig med tålmodighed, indtil krabberne får færten af maddingen. Og når først krabberne har taget fat, slipper de ikke, og kan nemt løftes ud af vandet.

Er man på stranden, men har glemt både tøjklemme og møtrikker, så kan man også lave en meget simpel krabbestang ved at finde en musling, knuse den og binde noget snor fast til den. På den måde kan man også let fange krabber.

Krabber har 10 ben, men de to forreste er modificerede ben, der i stedet er blevet til klør, som krabben f.eks. bruger til at åbne muslinger eller spise med.
Krabber har 10 ben, men de to forreste er modificerede ben, der i stedet er blevet til klør, som krabben f.eks. bruger til at åbne muslinger eller spise med.
Foto: Scanpix

I indslaget fanger naturvejleder Jakob Bredsdorff Frederiksen sine krabber ved at snorkle. Og vil man gerne gøre ham kunsten efter og fange krabber med de bare næver, kan det være en god idé at tage fat i krabberne så langt tilbage på deres krop som muligt, sådan kan de nemlig ikke komme til at nive med deres kløer. 

Det er dog vigtigt, at man altid har en makker med, når man snorkler, ikke presser sig selv for hårdt og er opmærksom på både vand, vind og strøm. Derudover kan det være en god idé at have en overfladebøje med sig, der viser sejl- og motorbåde og andre, hvor man svømmer.

Thai-inspireret krabbesuppe

Selvom en klassisk krazbbebisque altid er et hit, så kan denne version inspireret af østen også være en lækkerbisken enten på stranden eller hjemme i køkkenet. 


Ingredienser:

20 – 24 strandkrabber (Ca. 6 pr pers.)

4 gulerødder

4 persillerødder.

1 sellerirod

2 fed hvidløg

3 løg

2 porer

½ fennikel

Ca 25g ingefær

1 bakke cherry tomater

2-3 spsk tomatpuré

400ml kokosmælk

ca. ¼ – ½ dl fiskesauce

3 dl hvidvin

3 laurbærblade

1 bdt. Friske koriander

Cayennepeber

Vindruekerneolie

Evt. lidt koldt smør.

Tabasco

Salt & Peber


Fremgangsmåde:

Rens og skær grøntsagerne i skiver og tomater halveres.

Sæt en gryde over med vand. Når vandet bulderkoger, kommes krabberne i. Efter 2 min. tages krabberne op.

Halvér krabberne og kom dem i en dobbelt frysepose. Pres luften ud af posen og luk den. Krabberne slås med en kødhammer eller lignende, indtil de er knust. 

De knuste krabber kommes ned i en gryde med meget varm olie og steges af i ca. 5 min. 

Tilsæt ca. ½ liter vand og kog krabbefonden i 20-25 min. Hold øje med at fonden ikke koger helt ud. Tilsæt evt. mere vand undervejs.

Hæld fonden igennem en sigte. Giv den sigtede fond et yderligere opkog, hvis den ønskes kraftigere.

Varm olie op i gryden og brun grøntsager af. tilføj laurbærblade. Tilsæt ½ – 1 liter vand og hvidvinen. Grøntsagerne skal være dækket af vandet. Koges i ca. 30 min. og sigtes.

Kom grønsags- og krabbefonden i gryden og giv et opkog. Smag til med fiskesauce, cayennepeber, et par dråber tabasco, salt og peber. 

Når krabbebisquen  har den ønskede smag, kommes kokosmælken i.

Den varme sommerkrabbebisque serveres med godt brød og et drys friskhakkede koriander.

Hvis I kunne tænke jer at spise de krabber, I fanger, kan I finde inspiration i opskriften her i artiklen. Det er dog vigtigt, at man kun spiser krabber fra områder med rent vand, og ikke f.eks. fra havne eller områder nær spildevandsanlæg. Derudover skal man også huske, at man skal have et gyldigt fisketegn for at fange krabber, hvis man er over 18 år. Det kan I læse mere om her. 

Krabber er havets skraldemænd

Selvom de fleste af os ser krabber om dagen, så er strandkrabber faktisk nataktive og jager bl.a. ved at  "smage"  sig frem til byttet med deres ben. Strandkrabben har nemlig nogle fine, små sansehår som den bruger til at finde mad. Når den kravler hen over bunden og strejfer noget spiseligt, så vender den sig straks mod det.

Strandkrabben er en værre slagsbror og kan nemt miste en ben under en slåskamp med en anden krabbe. Benet kommer dog tilbage, efter den har skiftet skal et par gange. Voksne krabber skifter skal ca. én gang om året.
Strandkrabben er en værre slagsbror og kan nemt miste en ben under en slåskamp med en anden krabbe. Benet kommer dog tilbage, efter den har skiftet skal et par gange. Voksne krabber skifter skal ca. én gang om året.
Foto: Jakob Bredsdorff Frederiksen

Strandkrabben spiser næsten alt, hvad den kan finde på havbunden, både ådsel og affald, men når den selv jager, graver den sig ned i sandet og venter på et byttedyr som en fisk eller vandmand. Krabben graver sig også ned i sandet for at gemme sig fra de torsk, ål og ulke, der også er glade for at spise den.

For at kunne overleve rovdyrenes angreb, er krabben blevet til et af havets mest hårdføre dyr - nemlig ved at udvikle en skal. Men krabbens skal er faktisk dens skelet, et såkaldt eksoskelet eller hudskelet. Når krabben vokser, bliver den langsomt for stor til sin skal, og til sidst kravler den ud og skaber en ny. I tiden efter er krabben blød og sårbår.

Krabbens skal er dens bedste forsvar mod rovdyr. Men den hårde skal bliver hurtigt blød i et spændende eksperiment. Hør naturvejleder Jakob Bredsdorff Frederiksen fortælle mere om krabben og dens eksoskelet i klippet nedenfor.

Krabbens skal består af en stor del kalk, som man kan opløse med syre. Derefter sker der en magisk forvandling.

Det er faktisk også kun når hunkrabberne skifter skal, at krabberne har mulighed for at parre sig. Derfor kan man nogle gange se en hankrabbe bære rundt på en hunkrabbe og fodre hende, for at få hende til at skifte skal, sådan at de kan parre sig.

Det kan være svært at se forskel på han- og hunkrabber. Hunner har normalt en bredere "hale" på maven, som de bruger til at gemme deres æg. En hunkrabbe kan få op til 185.000 æg om året.
Det kan være svært at se forskel på han- og hunkrabber. Hunner har normalt en bredere "hale" på maven, som de bruger til at gemme deres æg. En hunkrabbe kan få op til 185.000 æg om året.
Foto: WWF Verdensnaturfonden og Louise Lave

En almindelig strandkrabbe, der er den mest udbredte art i landet, kan blive op til 10 år gammel, så hvis man beslutter sig for at slippe sine krabber fri efter fisketuren, kan det være, at man fanger den samme krabbe de næste mange somre. 

Strandkrabbens alder er dog ingenting sammenlignet med den japanske kæmpekrabbe, der kan blive op til 100 år gammel.






Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik