Oplev naturen: Sådan fanger du selv hornfisk

Store stimer af hornfisk svømmer i sommermånederne til landet, og de kan nemt blive til et lækkert måltid med en fiskestang i hånden.

Den vandrer hele vejen fra Atlanterhavet og er en af de eneste fisk med grønne ben.

I disse dage kommer stimevis af hornfisk til landet for at gyde og tage for sig af tanglopper, krebs og små fisk. Men fisken selv kan også hurtigt blive til et lækkert måltid med en fiskestang i hånden - og så er den faktisk så nem at fange, at selv de mindste kan være med. 

Derfor har naturvejleder Jakob Bredsdorff Frederiksen inviteret TV 2 Lorry med på fisketur for at lære mere om de hurtige rovfisk, der enten kan tilberedes ved vandkanten eller hjemme i køkkenet.

Kom i gang med at fange hornfisk

En fiskestang, et blink og noget snøre. Meget mere behøves faktisk ikke for at komme i gang med at fange hornfisk.

Og så behøver det heller ikke være en dyr affære - de fleste fiskebutikker har nemlig startersæt, der kan erhverves billigt.

For nye fiskere er en af de nemmeste måder at fange hornfisk på det såkaldte "spinnefiskeri". Når man spinnefisker, kaster man gentagende gange et farverigt blink, der fanger fiskens opmærksomhed, ud i vandet og haler det ind igen. 

På blinket sidder en krog, som fiskene bliver fanget af, når de forsøger at spise blinket. Blinket kan næsten være formet som alt, men til hornfisk er det især er godt, hvis blinket er aflangt og tyndt - den strømlinede form gør nemlig, at blinket bevæger sig hurtigere gennem vandet.

Begynderguide til hornfiskeri

Når man fisker efter hornfisk er et godt råd at hale blinket hurtigt ind - det kan faktisk næsten ikke gå for stærkt. Hornfisk jager nemlig efter bytte i vandets overflade, og når man haler hurtigt ind, bliver blinket højt oppe. Og så er der en større chance for at få bid, når man haler ind med fart på. Den hurtige blink provokerer nemlig hornfiskene til at bide, fordi de føler sig truet.

Hornfisken kommer til Danmark for at gyde. Ofte kan grupper af op til 30 hanner ses kæmpe om en enkelt huns gunst. En hornfiskehun kan lægge op til 45.000 æg, der ligner lange tynde tråde, på tang eller anden beplantning.
Hornfisken kommer til Danmark for at gyde. Ofte kan grupper af op til 30 hanner ses kæmpe om en enkelt huns gunst. En hornfiskehun kan lægge op til 45.000 æg, der ligner lange tynde tråde, på tang eller anden beplantning.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

Selvom man traditionelt set forbinder fiskeri med skarpe kroge, så har en anderledes og "blødere" metode vundet indpas blandt lystfiskere. Hornfiskens næb er nemlig så hårdt, at det kan gøre det svært for normale kroge at sætte sig fast.

I stedet bruger mange såkaldte "silkekroge", når de fisker efter hornfisk. Silkekrogen er en løkke af stærke silkefibre, der fanger fisken ved at filtre sig ind i hornfiskens næb og dens mange små tænder.

Og bruger man en silkekrog, kan selv de helt små være med. Med en krog lavet af silke, er der nemlig ingen risiko for at skære sig på den, eller fiskekrogen sætter sig fast på bunden eller sten. Desuden skader silkekrogen kun fisken minimalt - og gør det nemmere at genudsættes fisken, hvis man for eksempel synes, den er for lille. 

Her ses silkekrogen viklet ind i hornfiskens næb. Det er en god idé at købe flere silkekroge, da de ikke altid holder til mange sammenstød med hornfiskens skarpe tænder.
Her ses silkekrogen viklet ind i hornfiskens næb. Det er en god idé at købe flere silkekroge, da de ikke altid holder til mange sammenstød med hornfiskens skarpe tænder.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

Hornfisken er lidt af en "trækfugl". Ligesom mange fuglearter trækker hornfisken nemlig til Danmark i sommermånederne. Når vejret igen bliver koldt, trækker hornfiskene tilbage til deres overvintringsområder sydvest for de britiske øer.

Hornfiskene kommer i store stimer for at spise og yngle, og faktisk er det ikke unormalt at se dem pjaske i vandoverfladen blot et par meter fra strandbredden, når flere hanner kæmper om en huns gunst. Der er ingen mindstemål for hornfisk, men en god størrelse hornfisk er omkring 70 centimeter og vejer op mod et kilo.

Hornfiskens kød er lyst og sammenlignes tit med smagen af makrel, omend en smule mildere.
Hornfiskens kød er lyst og sammenlignes tit med smagen af makrel, omend en smule mildere.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

Når først man har fået en hornfisk på krogen og gerne vil tilberede den, skal fisken først lade livet. Det kan for eksempel gøres ved hjælp af et hårdt slag på hovedet med en sten. Derefter åbnes fisken med et knivsnit langs bugen, indvoldene fjernes og den renses med for eksempel saltvand. Endelig kan fisken fileteres. Har man tænkt sig at tage fisken med hjem i køkkenet, kan det være en god idé at skrabe skællene af fisken med for eksempel ryggen af en kniv.

Derefter er det bare at tilberede fisken som man ønsker. Og selvom hornfisken ikke er en klassisk spisefisk, så findes der et væld af opskrifter, der enten kan nydes direkte på stranden eller hjemme ved spisebordet. Hvis du har lyst til at få noget inspiration til retter, så kan du finde dem her i artiklen.

Hornfisketapas på stranden

Grønne ben er lidt af et mysterium

Hornfisken er en af de mest genkendelige fiskearter i dansk farvand. Dens lange tynde krop og hårde næb med rækker af skarpe tænder, de store øjne, der er tilpasset jagt i dagtimerne, og de langt tilbagesiddende finner, der giver god manøvredygtighed i vandet, gør hornfisken til en velegnet jæger.

Under hornfiskens blanke skæl findes der dog et andet særligt kendetegn, som de fleste, der har spist fisk har lagt mærke til. Hornfiskens ben er nemlig grønne, og selvom det ikke vides med sikkerhed, så har forskere flere gode bud på, hvad rovfisken bruger sine grønne ben til.

Hornfiskens navn på latin er Belone og betyder nål, og det er til at forstå, når man kigger på dens næb. Hornfisken bruger dog ikke næbbet til at spidde sit bytte, men slår det i stedet for at lamme det, inden den spiser det.
Hornfiskens navn på latin er Belone og betyder nål, og det er til at forstå, når man kigger på dens næb. Hornfisken bruger dog ikke næbbet til at spidde sit bytte, men slår det i stedet for at lamme det, inden den spiser det.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

Benenes farve kommer fra et galdepigment som hornfisken producerer, der kaldes biliverdin. Forskere mener, at den grønne farve bliver brugt som camouflage af hornfiskens æg og yngel. 

Æggene, der bliver sat i lange snore på tangplanter, fremstår nemlig grønne takket være galdepigmentet, og det hjælper dem måske med at forblive skjulte, når rovdyr kigger forbi. Når de unge hornfisk klækker, er de helt gennemsigtige bortset fra deres grønne ben, og også her mener forskere, at de farvede ben hjælper fiskene med at gå i et med tang og planter på det lave vand. 

Hornfisken er ikke alene om at bruge galdepigment til at camouflere sine unger. Mange fuglearter bruger nemlig også galdepigment til at farve deres æg grønne og blålige, sådan at de bliver sværere at få øje på for rovdyr. 

Hornfisken udvikler først sit karakteristiske næb et stykke tid efter, den er klækket. Underkæben vokser først ud og gør, at unge hornfisk kan se lidt vanskabte ud.
Hornfisken udvikler først sit karakteristiske næb et stykke tid efter, den er klækket. Underkæben vokser først ud og gør, at unge hornfisk kan se lidt vanskabte ud.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

Forskernes bud forklarer dog ikke, hvorfor hornfisk stadig har grønne ben, når de ikke længere er gennemsigtige. Men nogle mener, at de grønne ben er et levn fra tiden som småfisk og dermed ikke har længere har nogen funktion. Og selvom nogle skæver lidt til de grønne ben, første gang de kommer på middagsbordet, så er galdepigmentet heldigvist harmløst at indtage for mennesker.

Sennepstegte hornfiskefileter med bagte rodfrugter

Så hvis I kunne tænke jer at gøre næste strandtur lidt mere spændende, komme ud i det gode vejr og sikre et lækkert måltid, så er det bare at drage afsted. Lorryland byder på et væld af forskellige fiskesteder, som man blandt andet kan finde på TV 2 Lorrys Oplev-app eller på hjemmesiden her.