Oplev naturen: Naturvejleder viser dig forunderlige forårstegn, du ikke anede eksisterer

Solen skinner i længere og længere tid hver dag og udover at få blomster til at springe ud og give mennesker smil på læben, så ændrer den faktisk også dyrenes adfærd.

Foråret er for alvor ved at springe ud i Lorryland. Klassiske forårsbebudere som erantis, vintergækker og fuglesang er snart at finde overalt.

quote Det er jo fantastisk, at vi er så afhængige af vores sol, som er en lille stjerne 150.000.000 km væk

Martin Keller, naturvejleder.

I hvert fald, hvis man spørger naturformidler Martin Keller. I denne uge er TV 2 Lorry nemlig taget med ham i Frederiksberg have for at finde tegn på foråret. 

Udover at være fin at kigge på, så har forskere også fundet et giftstof i vintergækken, der kan hæmme Alzheimers.
Udover at være fin at kigge på, så har forskere også fundet et giftstof i vintergækken, der kan hæmme Alzheimers.
Foto: TV 2 Lorry/Morten Raarup

Hvis du har lyst til at se præcis, hvor Martin Keller tager hen for at finde foråret, så kan du se det i videoen i toppen af artiklen. 

Martin Keller kigger på blomster med medicinske evner og viser en sjov måde, man kan få foråret med hjem i stuen på.

Vil du hellere ud og mærke foråret på egen krop, så har Martin Keller også et par råd til, hvordan man faktisk kan bruge sine sanser til at mærke våren.

Hør foråret

Et klassisk tegn på forår er fuglenes sang. I marts måned begynder fuglene nemlig for alvor at stemme i. 

Og selvom vi mennesker synes, at fuglenes sang er sød musik, så er det faktisk ikke for sjov, at de synger.

- Vi oplever det som sang, men faktisk er der meget på spil for fuglene. Det er nemlig både et parringskald og en trussel til andre fugle, siger Martin Keller.

Hanfugle synger nemlig for at markere deres territorium, sådan at andre hanner holder sig væk og for at gøre kur til hunfugle. 

De fleste hunfugle kan ikke synge. En af de eneste danske fugle, der kan, er rødhalsen.
De fleste hunfugle kan ikke synge. En af de eneste danske fugle, der kan, er rødhalsen.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

Hos mange fuglearter kan hunnerne faktisk ikke synge. I stedet lytter de til hannernes sang for at høre, om de er gode mager. 

For selvom vi mennesker kan have svært ved at høre forskel, så kan en syg eller svag fugl ikke synge ligeså længe og flot som en rask én.

Og faktisk er det blandt andet solen, der fortæller hanfuglene, hvornår de skal gå i gang med at synge.

Fugle har nemlig et såkaldt "tredje øje", der sidder bag deres øjne. "Øjet" er ikke et rigtigt øje, men i stedet en kirtel, der kaldes for koglekirtlen. 

Koglekirtlen er lysfølsom, og når dagene bliver lange nok, så sender den signaler til fuglens hjerne, der gør, at den producerer hormoner, som giver fuglen lyst til at synge og parre sig. 

Solen er dog ikke det eneste, der påvirker fuglenes sang. 

Undersøgelser har nemlig vist, at fugle, der holder til i storbyer, har en tendens til at synge højere og mere "presset". De skal nemlig konkurrere med al den anden støj, der er i bybilledet. 

Duft foråret

Det er, som om forårsluften sitrer af liv. Både fugle og insekter begynder at flyve rundt, og nogle mener også, at selve luften dufter anderledes, når våren banker på.

Og det er der faktisk en god forklaring på ifølge Martin Keller. 

Når vinteren forlader landet, og solen begynder at varme jorden op, så begynder både svampesporer, bakterier og insekter nemlig at nedbryde efterårets og vinterens visne blade. 

Brug sanserne til at lege i naturen.

Naturen er fyldt med sanseoplevelser. Vi hører fuglesang, vi lugter blomster og vi kan se, hvordan at naturen springer ud.


Men faktisk kan vi også bruge vores sanser til at lege lette og sjove lege ude i naturen.


Find dit træ

En nem, sjov og hurtig leg, der både bruger føle og lugtesansen, er legen "find dit træ".


Her skal man først gå rundt i et område i en skov og gøre sig fortrolig med det. Bagefter får en af deltagerne bind for øjenene og føres hen til et træ, som de får lov til både at mærke og dufte til.


Bagefter fører man deltagerne væk igen og fjerner bindet for øjenene. Derefter gælder det for deltageren om at prøve at finde det træ, som de mærkede.


Hønemor

I denne leg gælder det virkelig om at bruge høresansen. 


En snor bliver lagt ud som en rute i skoven. Derefter udnævnes en "hønemor". 


Alle andre deltagere får nu bind for øjnene, og så er det hønemorens opgave at få de blinde deltagere til at følge ruten ved hjælp af klukkelyde.


Ræveleg

I denne leg gælder det om at bruge lugtesansen, som ræven gør, når den bevæger sig rundt i skoven.


Ved at tage et overskåret løg med ud i skoven og smøre løgsaften på træer, kan man nemlig skabe en "duft-rute", som man kan følge blot ved hjælp af næsen.


På den måde prøver man, hvordan det er at være en ræv, der skal følge et duftspor i skoven.


F.eks. kan man dele sig op i to hold, hvor den ene først smører løget på træer imens den anden lukker øjnene. Bagefter kan man så bytte roller. 

De gamle blade skaber grobund for alskens nye blomster og planter, og det giver faktisk en helt speciel duft fra sig.

- Det er sådan en ret fin jordduft, næsten trøffelagtig, som man især kan dufte ved skumringstid, fortæller Martin Keller. 

De gamle blade ikke det eneste, som man kan lugte, når foråret kommer. Da Martin Keller sidst gik en tur igennem Frederiksberg have, kunne han nemlig dufte spor fra et helt specifikt dyr. Nemlig ræven.

Rævene er mest ude om natten. Om dagen ligger de og sover i deres rævegrave, hvor der lige nu er hvalpe at finde.
Rævene er mest ude om natten. Om dagen ligger de og sover i deres rævegrave, hvor der lige nu er hvalpe at finde.

For selvom rævene parrer sig omkring januar og februar, og hvalpene allerede ligger i rævegraven, så holder de stadig øje med hinanden - blandt andet ved at efterlade duftmærker. 

Når rævene går rundt i et område, efterlader de nemlig dufte med kirtler, som sidder mellem deres poter. Hver 10. til 20. meter efterlader de mærker, enten med urin eller afføring, som fortæller andre ræve, at de også er i territoriet. 

Men vi mennesker kan faktisk også dufte rævene, hvis bare vi ved, hvad vi skal lugte efter. Og her har man en fordel, hvis man har besøgt zoologisk have.

- Det er sådan en stærk, muskusagtig duft. Jeg tror de fleste, der har lugtet, hvordan bjørnene i zoologiske have lugter, vil kunne genkende den, siger Martin Keller. 

Mærk foråret

Udover at tage ud i naturen og både høre, dufte og se forårets komme, så har Martin Keller en glædelig nyhed til de sommersultne iblandt os.

Siden juleaften er dagene nemlig blevet hele fire timer længere, og faktisk bliver de cirka fem minutter længere hver dag indtil sommersolhverv. Mandag den 21. juni er der nemlig dagslys i 17 timer.

Mere sollys er ikke bare vigtigt for dyrene og planterne. Faktisk er det også vigtigt for næsten alt liv på jorden. Vi mennesker har nemlig også brug for sollys for at kunne danne D-vitamin, der står for en række vigtige funktioner i kroppen. 

- Det er jo fantastisk, at vi er så afhængige af vores sol, som er en lille stjerne 150.000.000 km væk, siger Martin Keller

Så hvis du kunne tænke dig at komme ud og mærke foråret, er det bare at tage afsted. Det bugner nemlig med både parker og naturområder i Lorryland. 

Og bor man i storbyen kan man f.eks. se en oversigt over Københavns grønne områder her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik