Sol, sommer og glade dage.
Stranden er et fantastisk sted, når solen skinner. Men udover at slikke sol og bade i bølgen blå, så kan man også bruge strandens natur til at lave små, sjove konkurrencer - nemlig en stranddyst.
Og netop derfor har naturvejleder Mette Millner Raun inviteret TV 2 Lorrys Morten Raarup en tur på stranden for vise, hvordan man laver en god stranddyst og for at lære strandens natur bedre at kende.
Hvis du har lyst til at se, om det var Morten eller Mette, der vandt stranddysten, så klik på indslaget øverst i artiklen.
Lav din egen stranddyst
Udover at være både en sjov og spændende aktivitet for hele familien, så er en stranddyst også utrolig nem at stable på benene. Det er nemlig kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan dyste i.
Næsten alt på stranden kan hurtigt blive til en del af en stranddyst. Man kan for eksempel konkurrere om, hvem der kan lave flest stensmut, bygge det højeste sandslot eller finde flest muslingeskaller. Man kan også konkurrere om, hvem der hurtigst kan løbe fra A til B, hvem der kan hoppe længst, eller hvem der først kan finde en bestemt ting eller dyr på stranden.
Når man laver en stranddyst, er det en god idé at huske tommestokken eller målebåndet og noget til at tage tid med. Mange gode dyste tager nemlig udgangspunkt i, hvem der kan gøre noget størst eller hurtigst, og det er nemmere at afgøre, hvem vinderen er, når man har måleudstyret i orden.
Hvis du har lyst til at lave de samme discipliner som naturvejleder Mette Millner Raun, så kan du enten se dem i videoen foroven, eller læse mere om dem i faktaboksen neden for.
Mettes stranddyst
Naturvejleder Mette Millner Raun er skrap til stranddyst, og hun vandt også over Morten Raarup i deres dyst, men hun kan måske siges at have haft en fordel, da hun selv lavede stranddysten.
Hvis du har lyst til at gøre Mette kunsten efter og lave den samme stranddyst, som hun lavede, så er her en oversigt over de tre lege, der blev dystet i.
Skud på mål
Skud på mål handler om at have et skarpt øje og gode sigteevner. Her planter man et flag eller en pind i midten af en cirkel i sandet, og herefter gælder det om at komme tættest på pinden med sit kast.
Naturvejleder Mette Millner Raun brugte røde og grønne hyben til at kaste med. På den måde kunne man se forskel på hende og Morten Raarups kast, men alt kan bruges på stranden. Man kan eksempelvis bruge sten, så længe man kan huske, hvordan ens sten ser ud.
Den der kommer tættest på pinden med sit kast får et point.
Byg det største sandslot
Her gælder det om få gang i armene. På tid skal man forsøge at bygge det størst mulige sandslot. Man bestemmer selv, hvor lang tid, man har til at bygge slottet, men kort tid er ofte sjovest. Når tiden er udløbet, er det om at sammenligne størrelserne, eventuelt med en tommestok, men en pind kan også bruges.
Det højest sandslot får et point.
Huskeleg
I huskelegen handler det om at få gang i de små grå. Alle deltagere skal først finde fem forskellige ting på stranden. Det kunne blandet andet være et grønt blad, en sort sten eller en fjer. Herefter lægges tingene i en rækkefølge og dækkes til med et viskestykke eller lignende. Deltagerne får nu 10 sekunder til at kigge på hinandens ting, før de dækkes til igen. Nu skal deltagerne forsøge at huske både rækkefølgen og de ting, den anden deltager har indsamlet og finde lignende ting på stranden.
Den der rammer både ting og rækkefølge bedst får et point.
Find Først/Se først
En leg, der kan leges alle steder i naturen, er find først. Legen handler simpelthen om at være den første til at finde eller se et dyr, en plante eller en ting. For eksempel kan man konkurrere om, hvem der først ser en krabbe på stranden, eller hvem der først finder en tangplante, hyben eller en måge.
Skriv i sandet
Når man skriver i sandet, konkurrer man mod selveste naturen. Det kan nemlig være svært at nå at skrive sit navn i sandet inden bølgerne skyller det væk. Man kan selvfølgelig også konkurrere med hinanden om, hvem der først når at få skrevet noget i sandet.
Løb hurtigst
En simpel, men sjov, leg er at løbe hurtigst fra ét punkt til et andet. Det kunne eksempelvis være fra vandet til begyndelsen af strandengen, mellem to høfder eller fra en hyben til en anden. På samme måde kan man også konkurrere i, hvem der kan hoppe længst - i sandet er det nemlig nemt at se lige præcis, hvor man landede.
Udover tommestok og stopur, så er det også en god idé at have noget at skrive point ned med, når man er i gang med sin stranddyst.
Når naturvejleder Mette Millner Raun laver stranddyst, så handler det nemlig om at have "færrest" point. Det vil sige, at vinderen af en stranddystens discipliner får et point, mens anden pladsen får to point og så videre.
Når alle disciplinerne er færdige, er det altså den, der har det laveste antal samlede point, der er vinderen af hele stranddysten. Og står det lige mellem to deltagere, så kan det eksempelvis afgøres med en ekstra disciplin.
Og er man taget på skovtur i stedet, så kan stranddysten også sagtens laves om til en skovdyst. Med lidt fantasi kan alle steder i naturen nemlig bruges til konkurrencer. Man kan for eksempel altid konkurrere i, hvem der først kan finde en bestemt ting eller først ser et dyr, en plante eller et træ.
Faktisk er det ikke kun mennesker, man kan dyste imod, når man laver stranddyst. Hør her naturvejleder Mette Millner Raun fortælle, hvordan man kan dyste mod havet.
Strandengen er et unikt miljø
Selvom de fleste af os tænker på sand og vand, når vi snakker om stranden, så er der også en grøn naturperle fyldt med planter og dyreliv, som ligger langs mange af Lorrylands kyster - nemlig strandengen.
Strandengen er et grønt bælte, der ligger ned til mange strande og er blandt andet kendetegnet ved, at den jævnligt oversvømmes med saltvand. Flere af de planter, der hører til på strandenge, er også ret så sejlivede - de kan nemlig tåle salt.
Når tidevandet stiger, kan havvandet nemlig oversvømme dele af strandengen, og derfor har planterne tættest på vandet brug for at kunne tåle mere salt end normale planter.
I den fugtige del af strandengen, tættest på vandet, lever planter som kveller, jordbær-kløver og engelsk græs, der kan tåle større mængder salt, mens der længere oppe på strandegnen, hvor der er knapt så meget salt, vokser planter som harril og strand-trehage.
Hyben kommer fra nordøstasien og er næsten umulig at udrydde
Det tornede krat, de velduftende blomster og den røde, krasende frugt. Hyben er en klassiker langs landets kyster, men faktisk er hybenplanten, rynket rose eller kamtsjatka-rose slet ikke en dansk plante.
Hyben blev nemlig indført i Danmark i 1800-tallet som en prydplante og kommer egentligt oprindeligt fra de tempererede dele af Nordøstasien.
I 1875 blev planten observeret som vildtvoksende for første gang, men i 1950'erne, med udbygning af sommerhusområder, hvor mange valgte at plante hyben i haverne, begyndte hyben for alvor at sprede sig langs de danske kyster.
I dag betegnes hyben som den mest invasive art i landet af Miljøstyrelsen, blandt andet fordi den udkonkurrerer og fortrænger andre plantearter på strandengen. Hyben befinder sig på den såkaldt "sortliste" over arter, der ikke menes at kunne udryddes.
Der er forskellige indsatser sat i værk for at begrænse hybenplantens spredning i landet, men vil man selv give et nap med, så kan hybenplantens frugter anvendes i alt fra marmelader til muffins. Hybenplantens frugter modnes i august, men holder længe.
Her får du en opskrift på hybenmarmelade:
Ingredienser:
1 vaniljestang
400 g sukker
250 g hyben, rensede (pluk cirka dobbelt så mange)
250 g æble, i tern
1 økologisk appelsin, saft og fintrevet appelsinskal
Fremgangsmåde:
Inden man kan bruge sine hyben til at lave marmelade, er det nødvendigt at fjerne kernerne fra hybenfrugterne. Det kan gøres med en teske eller en urtekniv.
Det er nemmest, hvis man halverer hybenfrugten, der helst skal være lidt fast i det. Derefter kan man skrabe kernerne ud, så man kun har den røde frugt tilbage.
Pluk cirka dobbelt så mange hyben, som skal anvendes i opskriften.
Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Gnid vaniljekornene ud i et par spsk. af det sukker, der skal anvendes i marmeladen.
Kom rensede hyben, æbletern, havtorn, appelsinskal, appelsinsaft, sukker, vaniljekorn og den tomme vaniljestang i en gryde og kog det op.
Lad det simre under låg i 15 minutter, rør et par gange undervejs. Blend marmeladen med en stavblender, hvis du gerne vil have en mere cremet konsistens.
Hæld den færdige marmelade på glas og luk godt til.
Det er dog ikke kun planter, der holder til på strandengen. Både ynglende, overvintrende og trækkende fugle nyder nemlig også godt af strandengen, hvor der gemmer sig smådyr og insekter. Både knortegåsen, pibeanden, rylen og kobbersneppen er også afhængige af strandengen.
Faktisk har mennesker også gjort flittigt brug af strandegnen i flere tusinde år. Siden bronzealderen har mennesker nemlig haft deres husdyr til at græsse på strandengen.
Og i dag kan vi mennesker stadig glæde os over strandens natur, for eksempel ved at udfordre familien på en stranddyst næste gang solen skinner.
_
_
