Røde, gule, blå og grønne.
Naturens frugter kommer i mange farver og smager ofte mindst ligeså godt, som de ser ud. Men udover at spise dem rå, så kan bærrene også blive til lækre retter både i det søde og salte køkken.
Derfor har naturvejleder Lærke Haupt inviteret TV 2 Lorrys Morten Raarup med på rov efter bær for at vise, hvor man finder de smagfulde frugter, og hvordan de hurtigt kan blive til lækre desserter.
Tag på jagt efter bærrene
Havtorn, brombær, stikkelsbær og blåbær. Her i landet kan man finde et sandt væld af vilde bær, hvis man ved, hvor man skal lede.
Især brombærrene vokser næsten overalt i Lorrylands natur.
- Brombær vokser faktisk i løvskov, nåleskov, hvor der er fugtigt og vådt og på heder. Det vokser rigtigt mange steder, siger naturvejleder Lærke Haupt.
Når man leder efter brombær, er det især langs jorden, man skal rette sit blik. En brombærbusk vokser nemlig ofte lavt nede med lange, tornede grene.
Bærrene går fra at være lyserøde til at blive mørke, men selvom de er blevet helt mørke, er det ikke sikkert, at bærrene er modne. Først når de mørke bær slipper busken uden modstand, er de klar til at spise.
Brombær kan ikke forveksles med giftige eller farlige planter i naturen, men det kan godt være, at man får fingrene i en såkaldt 'krydsning' som f.eks. boysenbær eller loganbær, der også kan vokse vildt i naturen.
Brombær er søde, let syrlige og kan anvendes i et hav af forskellige retter. Især i bagværkets og dessertens verden egner bærret sig godt. I videoen i toppen af artiklen bruger naturvejleder Lærke Haupt sine brombær til at lave brombærmuffins. Hvis du har lyst til at gøre hende kunsten efter, kan du se, hvordan Lærke gør, i videoen eller finde opskriften forneden.
Lærkes brombærmuffins
Brombær egner sig utroligt godt til bagværk, og laver man muffins med selvplukkede brombær, så tør vi godt garantere, at de smager lige dét bedre.
Naturvejleder Lærke Haupt laver sine muffins ude i naturen ved hjælp af en gasbrænder og en speciel ovn, men man kan faktisk også klare sig uden specialudstyr. Når man bager muffins i en gryde, er det vigtigste, at kagerne ikke får direkte varme. Men ved at sætte to gryder ind i hinanden med en par sten imellem, skaber man sin egen ovn.
Hvis man vil lave sine muffins i naturen, er det også et godt trick, at man laver dejen hjemmefra og tager den med, så slipper man for at have både skåle, piskeris og ingredienser med i naturen.
Ingredienser:
3 æg
150 g sukker
1 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
175 g hvedemel
125 g friske brombær
125 g blødt smør
50 g hvid chokolade
Fremgangsmåde
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker sammen.
- Tilsæt hvedemel, bagepulver og smør og pisk til dejen er ensartet.
- Fordel dejen i muffinsforme og placer et par brombær i hver kage. Drys med hvid chokolade og dæk herefter med mere dej.
- Bag dine brombærmuffins i en forvarmet ovn ved 185°C (varmluft 175°C) i ca. 20-25 minutter – tjek med en kødnål eller lignende om kagerne er gennembagt.
- Hvis man bager sine muffins over gas i naturen, skal man dog væbne sig med lidt mere tålmodighed. Da Lærke Haupt og Morten Raarup lavede deres muffins i naturen, tog det nemlig en hel time, før de var færdige.
Havtorn er også et smagfuldt bær, der kan findes i store mængder i naturen, selvom det måske ikke er ligeså kendt som andre bær. Det orangegule bær bliver også kaldt for nordens citron, og det er ikke uden grund - bærret er nemlig utrolig syrligt, og et enkelt bær indeholder faktisk mere C-vitamin end en hel appelsin.
Havtornplanten kan blive op til seks meter høj og kendetegnes ved dens smalle, aflange og grønne blade, der godt kan se lidt sølvglinsende ud. Den vokser især ved kyststrækninger, men kan også findes i gamle grusgrave eller på udsatte skrænter.
Selvom havtorn måske er et nøk for syrlige til at spise rå, så kan de bruges i et utal af retter f.eks. som erstatning for citrusfrugter.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at planten kan forveksles med ildtorn. Ildtorn er ikke giftig, men egner sig ikke til at spise. I modsætning til havtorn, har ildtorn ikke fine hår på undersiden af bladet, men er helt glat.
Når man sanker vild mad i naturen, er det vigtigt, at man ikke spiser noget, man er i tvivl om. Er man ikke sikker på, om det, man har fundet, er spiseligt, skal man altid lade planten blive i naturen.
Der findes forskellige apps og hjemmesider, der kan hjælpe en med at identificere de ting, man har fundet i naturen. F.eks. hjemmesiden Vild-mad eller appen 'Grøn Mad'.
Havtorn-sodavand
Havtorn er en noget syrlig omgang, og det er måske også de færreste, der har lyst til at spise dem friske. Men hvad med en omgang havtorn-sodavand?
Ingredienser:
100 g frisk ingefær
85 g havtorn (eller hyben)
400 g økologisk rørsukker
1 l mineralvand
Havsalt
Danskvand
Citronsaft
Udstyr:
Flaske til sirup
Fremgangsmåde:
- Mos havtornene.
- Riv ingefæren groft.
- Bland ingefær, havtorn, sukker, salt og mineralvand i en gryde.
- Giv det et opkog, og lad det simre i 45 minutter. Vil du have en mere koncentreret sirup, skal væsken koges yderligere ind.
- Afkøl siruppen, sigt den og hæld den på flaske. Siruppen holder sig bedst ved at stå på køl
- Lav nu drinken. Hæld 2,5 spiseskefulde sirup 150 cl. danskvand i et glas.
- Smag til med lidt citronsaft.
Bær har været med på tallerkenen siden tidernes morgen
Når modne bær begynder at bugne frem i naturen, er det de færreste, der ikke kan fristes til at plukke et par. Og sådan har mennesker faktisk haft det i flere tusinde år. Bærrene var nemlig en vigtig ernæringskilde for jæger-samlersamfund, og der er beviser for, at flere af de vildtvoksende bær i Lorrylands natur har været med på tallerkenen helt tilbage i stenalderen.
Stikkelsbær har formodentlig været en del af menneskers diæt i næsten 14.000 år. I dag findes der er en lang række forædlede sorter, men bærret findes også vildtvoksende i naturen. Det runde, grøngule bær fremstår dunet på ydersiden og smager meget syrligt, indtil det modnes. Planten har et højt indhold af pektin, hvilket gør den god til gelé eller grød.
Bær kan bruges på et utal af måder, men en klassiker, der er svær at slå, er syltetøj. Se her, hvordan naturvejleder Lærke Haupt forvandler brombær og havtorn til lækkert syltetøj.
En anden syrlig plante, der også har været populær i madlavningens verden i mange år, er ribs. Kilder fra middelalderen beskriver nemlig, hvordan det lille, røde bær er blevet brugt i madlavningen, og i 1600-tallet nævnes det første gang i dansk kogebog. Vilde ribs vokser i sumpskove og langs vandløb. En hurtig og nem opskrift med ribs er de såkaldte 'rysteribs', hvor friske ribsbær rystes med sukker, indtil de afgiver saft.
Blåbærret vokser faktisk også vildt i Lorrylands natur, selvom det kan være svært at finde. Bærret vokser fortrinsvis i nåleskove. Blåbærret kan forveksles med mosebøllebærret, der dog er mere aflangt og har lyst kød. Mosebøllebærret er også spiseligt.
Sensommersalat med brombær og æble
Selvom det måske ikke er det første, der falder en ind, så egner brombær sig fantastisk i salater og især i samspil med ost.
Ingredienser:
Salat
25 g pinjekerner
1 rødt æble
100 g brombær
50 g rucola
50 g feta eller gedeost
Dressing
3 spsk eddike (f.eks. æbleeddike eller brombæreddike, hvis du har)
2 spsk olie
Salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde:
- Kom eddike og olie i et glas med låg, og ryst det godt sammen. Smag til med salt og peber.
- Rist pinjekerne på en tør pande. Så snart de begynder at tage lidt farve, hældes de over på en kold tallerken, hvor de kan køle ned.
- Vask æblet og skær det i tynde både. Vend æblebådene med dressingen.
- Skyl og tør rucola.
- Umiddelbart inden servering vendes rucola med dressingen og æblerne samt nogle af brombærrene.
- Smuldr fetaen eller gedeost ud over salaten, pynt med resten af brombærrene og de ristede pinjekerner.
- Dryp eventuelt en smule brombærsyltetøj eller brombærsirup på toppen af salaten.
Så hvis I kunne tænke jer at høste nogle af efterårets mange frugter, er det bare om at komme afsted. Men kommer man ikke afsted lige med det samme, så kan brombær faktisk plukkes helt indtil oktober.
