Oplev naturen: Gør dig klog på naturen - Lav en naturquiz

Naturen er fyldt med interessante spørgsmål og spændende svar. At lave sin egen naturquiz er en anderledes og sjov måde at nyde naturen på.

- Hvor mange blomster tror du, der er i det her blå bælte?

Spørgsmålet er naturvejleder Martin Kellers. Han er taget en tur i Frederiksberg Have for at udfordre TV 2 Lorrys rapporter Morten Raarup med en hjemmelavet naturquiz. 

quote Det er sjovt at lege med hjernen, når man er ude i naturen, og der er simpelthen så mange gode spørgsmål i naturen.

Naturvejleder Martin Keller.

En naturquiz er nemlig en sjov og lærerig måde at opleve naturen på. Den består af en række spørgsmål, som man skal forsøge at svare på, imens man er ude i det fri. Spørgsmålene kan næsten handle om alt fra himmel til jord, men tager udgangspunkt i naturen og de væsner, der bor der.

Hvis du kunne tænke dig at prøve Martin Kellers naturquiz, og se om du er skrappere end Morten i naturviden, så kan gætte med ved at se videoen i toppen af artiklen. 

Lav din egen naturquiz

Da naturvejleder Martin Keller lavede sin naturquiz, tog han ud og både målte op og lavede udregninger. Og selvom man sagtens kan bruge lang tid på at forberede en god naturquiz, så kan man faktisk også sagtens lave en sjov naturquiz på farten.

Næsten 300.000 blomster gemte sig i et lille område af Frederiksberg Have. Et af spørgsmålene i Martin Kellers Naturquiz.
Næsten 300.000 blomster gemte sig i et lille område af Frederiksberg Have. Et af spørgsmålene i Martin Kellers Naturquiz.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

Et eksempel på en quiz, der hurtigt kan stables på benene er gættefirkanten. Når man laver gættefirkanten, skal man finde fire pinde og lægge dem, så de laver en firkant. Herefter finder en af deltagerne et antal af noget, der gemmer sig i naturen, f.eks. blade, og lægger dem ind i firkanten. 

De andre deltagere får lov til at at kigge i tre til fem sekunder. Bagefter skal de lukke øjnene og prøve at gætte, hvor mange blade, de så i firkanten. Man kan også ligge firkanten ned over et areal med blomster og prøve at gætte, hvor mange blomster, der er inde i firkanten og derefter tælle op og se hvis gæt, der kom tættest på. 

To spisepinde på 20 centimeter er alt der kræves, for at kunne måle højden af et træ på over 20 meter.
To spisepinde på 20 centimeter er alt der kræves, for at kunne måle højden af et træ på over 20 meter.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

En anden underholdende ting, man let kan quizze om i naturen, er træernes højde. Og her behøver man hverken lange målebånd eller klatreudstyr for at være med.

Ved hjælp af to spisepinde, eller to stykker træ, der er lige lange, kan man faktisk måle højden på et træ. Ved at holde de to pinde vinkelret og få den lodrette pind til at passe til træets højde, kan man ved hjælp af den vandrette pind nemlig afgøre træets størrelse. 

Ved at finde et punkt på jorden, der passer til den vandrette pinds længde, ved man, hvor højt træet er. Man kan nemlig skridte afstanden af mellem det træ, som man gerne vil se, hvor højt er, og det punkt som den vandrette pind rammer. Hvis man gerne vil være helt præcis, kan man tage et langt målebånd med. 

Fuglene har hver deres særegne sang. Rødhalsen synger hele året og har en lidt melankolsk klang.
Fuglene har hver deres særegne sang. Rødhalsen synger hele året og har en lidt melankolsk klang.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

I disse dage begynder man at kunne nyde de mange fugle, der synger. Men fuglenes sang kan også bruges til en underholdende naturquiz, hvis man spidser ører. 

Man kan nemlig konkurrere i, hvem der først gætter hvilken fugl, det er der synger. Eller hvem, der kan høre flest forskellige fuglearter. Hvis man ikke er helt skarp i sin fuglesang, så kan man få en opfrisker her.

Lær at tale med naturen

En god naturquiz giver hurtigt smil på læben og er en anderledes måde at opleve naturen på. Men faktisk er naturquizzerne ikke kun for sjov - de kan nemlig også lære os at "tale" med naturen gennem tal og fakta.

- Det kan virke lidt fjollet, at vi står og tæller blomster, men det giver en respekt for naturen, når man så tæller, at der næsten 300.000 blomster på et lille område, siger Martin Keller.

En havterne flyver til månen og tilbage igen

For selvom vi ikke kan tale med naturen, så er tal og fakta ifølge naturvejleder Martin Keller en god måde for os mennesker at lære naturen bedre at kende på. Og mere viden om naturen, for eksempel gennem noget så simpelt som at kende planter og træers navne, gør, at vi får et tættere forhold til den.

- Der opstår en kontakt, når man får lidt mere viden om noget i naturen. Det, at man får et navn på træet, er enormt afgørende for, at man får en kontakt til det, siger Martin Keller.

30.000 kilometer på en enkelt liter honning. Bier er en af naturens mest fantastiske væsener. Hvis du har lyst til at høre mere om biernes utrolige evner, fortæller Martin Keller her om den måde, bier opbevarer deres dyrebare honning på.

En bi skal flyve 50 gange frem og tilbage til deres bistade, før den har produceret en teske honning.

Når vi mennesker får mere kontakt til naturen og forstår, hvordan den fungerer, bliver vi også bedre rustet til at passe på den. Men for at blive endnu bedre til at passe på naturen, mener Martin Keller, at vi skal begynde at tænke på naturen på en anden måde end hidtil.

- Vi har det med at se naturen som noget for sig. Vi bliver glade og får livskvalitet af at se smuk natur, vi skal bare også have det medansvar, at når vi så kommer hjem, så undlader vi at bruge sprøjtegifte, siger Martin Keller.

Mammuttræet her er cirka 27 meter højt og er beslægtet med det amerikanske redwood-træ, der kan blive helt op til svimlende 95 meter. Det er ikke muligt at suge vand fra rødderne så højt op, derfor er det nålene, der suger vanddampen fra luften.
Mammuttræet her er cirka 27 meter højt og er beslægtet med det amerikanske redwood-træ, der kan blive helt op til svimlende 95 meter. Det er ikke muligt at suge vand fra rødderne så højt op, derfor er det nålene, der suger vanddampen fra luften.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

Sprøjtegift eller pesticider har nemlig en stor påvirkning på naturen omkring os. Insekter kan blive syge eller dø af at komme i kontakt med det, og fugle kan blive syge af at spise insekter, der har rørt det. Og uden insekterne sker bestøvning af en stor del af de planter, som vi nyder godt af i sommerhalvåret, ikke. 

Men ved at tænke naturen ind i flere af vores handlinger i dagligdagen og haven, kan vi altså være med til at hjælpe naturen. For eksempel ved at gøre vores have vildere eller undlade at bruge sprøjtegift.

- Naturen vi glæder os over, skal vi også værne om på alle vores måder at være på, fortæller Martin Keller, der til dagligt arbejder som Verdensmålskonsulent i Københavns Kommune.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Sankt Hans hospital

Milliondonation skal hjælpe rekreativ have på vej

Skærmbillede 2021-05-10 kl. 08.56.31

playSvend Brinkmann: "Det er befriende, at vi ikke kan alt"

cykelturisme fjordlandet

Uudnyttet potentiale: Tre kommuner satser stort på cykelturisme

Tivoli fredagsrock

Tivoli udsætter Fredagsrock - lancerer nyt musikkoncept i stedet

Frederiksberg

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere