Jubel i Tune: Flystøj vil ikke længere bremse byggeri

Støjregler omkring Roskilde Lufthavn har i årevis forhindret byggeri - det skal nyt hovedstadsudspil gøre op med.

I Tune er armene i vejret. 

Torsdag offentliggjorde regeringen et nyt hovedstadsudspil, der skal gøre det nemmere for kommunerne at udvikle sig og følge med befolkningsvæksten.

Og det er et udspil, som også har stor indflydelse på den lille by i Greve Kommune, hvor man kærer sig om de ældre medborgere. 

Borgere og politikere blev nemlig for længe siden enige om, at en mark tæt ved Tune Hallerne er det oplagte sted til et nyt plejecenter. Men en støjzone omkring den nærliggende Roskilde Lufthavn kom i vejen. 

Indtil nu.

Regeringen er nemlig kommet byen til undsætning ved at lave støjzonen mindre. 

Det er typisk små fly, der flyver fra Roskilde Lufthavn.
Det er typisk små fly, der flyver fra Roskilde Lufthavn.
Foto: TV 2 Lorry

En langvarig kamp 

-  Jeg synes jo, det er fantastisk i forhold til, at vi har ventet i så mange år på at få lov til at bygge plejecenter, siger Liselott Blixt, DF, der er viceborgmester i Greve, til TV 2 Lorry. 

- Da vi var blevet enige med borgerne om, at vi skulle have et plejecenter og nogle seniorboliger her, da kunne vi lige pludselig ikke bygge. Uanset hvor vi ville gøre det i Tune by, så var der problemer med støjen.

Støj, som borgere og politikere mente, var stærkt overvurderet. 

Det prøvede de i juni måned at overbevise den tidligere erhvervsminister om:

Greve Kommune vil gerne bygge et nyt plejehjem. Det måtte kommunen ikke pga. larmen fra Roskilde Lufthavn. Problemet er bare, at larmen ikke generer nogen i Tune.

Overbevisningen lykkedes.

I den nye ændrede Fingerplan er støjzonen omkring lufthavnen nemlig blevet opdateret, så spaderne forhåbentligt snart kan stikkes i jorden i Tune:

- Vi har ikke nogen planer om, at Roskilde Lufthavn skal have så meget trafik, som man har haft tidligere. Vi holder os mere til Københavns Lufthavn, som også bliver udvidet, lød forklaringen fra erhvervsminister Rasmus Jarlov fra Konservative. 

- Derfor synes vi ikke, at det giver mening i flere årtier at have en meget bred støjzone om Roskilde Lufthavn, som ikke bliver brugt - alene for at bevare potentielle muligheder for at gøre det i fremtiden.

Plejecenteret skal løse boligudfordringen blandt kommunens stigende antal ældre.  Og det har længe haft bred opmærksomhed i byen - også i den lokale idrætsforening:

- Det er en vigtig sag for os at få det her op, kan man sige. Vi får nu seniorboliger, vi har idrætsanlægget lige ved siden af, genoptræning og hvad ved jeg. Det bliver helt kolossalt, hvad det her kan bruges til, lyder det begejstret fra Pauli Christensen, der er formand for Tune IF.

Du kan dykke ned i resten af Hovedstadsudspillet ved at klikke her.

Boliger, erhverv og transport får et boost.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Jørgen Olsen Fredens Havn

- Hvad nu, hvis jeg stillede 20 udrangerede campingvogne ind i Kongens Have?

Rækkehuse i Tingbjerg

Stor interesse for at købe ejerbolig i hård ghetto

Skærmbillede 2021-04-14 kl. 22.08.48

Undersøgelse udpeger Egedal som landets bedste kommune

20_percent

playLeif reddede 5-årig fra druknedød: Nu hyldes han på frimærke som hverdagshelt

Greve

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere