Roma-lov hastes gennem Folketinget inden sommer

København har så store problemer med det, overborgmesteren kalder gadesovere, at byen har bedt om hjælp. Det får den nu.

Forslaget, der skal dæmme op for uro med romaer i København, bliver hastebehandlet inden sommerferien. Det er besluttet på et møde mellem partiernes gruppeformænd torsdag.

Forslaget skal både fremsættes og førstebehandles fredag den 2. juni. Det vil kunne blive stemt endeligt igennem 14. juni.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudede sent onsdag, at regeringen ville fordoble straffen for "utryghedsskabende tiggeri" fra syv dages betinget fængsel til 14 dages ubetinget fængsel.

DF pressede på 

Løkke lagde først op til, at forslaget skulle vedtages til september. Men Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, pressede med det samme på for en hastebehandling.

Det er Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), der har bedt landspolitikerne om hjælp. 

Han henviste i tirsdagens udgave af Berlingske blandt andet til problemer med romaer, der sover ved en kirke i det centrale København, og blandt andet bruger dens område som toilet.

SF afviser

SF er imod regeringens forslag, oplyser gruppeformand Jacob Mark.

- Selvfølgelig er det et problem, når befolkningsgrupper ender i Danmarks gader uden udsigt til en værdig fremtid her. Men vi synes ikke, løsningen er at sende folk i fængsel for tiggeri, siger han i en pressemeddelelse.

Høringssvar forventes at være klar 12. juni. Det er her, interesseorganisationer, myndigheder og eksperter kan komme med praktiske og principielle kommentarer til et lovforslag.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

vote-helsignoer.jpg

Kommunalvalget i Helsingør bliver en gyser

ond kø

playMiljøhensyn kan stoppe motorvej til Hillerød - politikerne er splittede

Pernille Skipper

Se mavebilledet: Pernille Skipper venter sit andet barn til sommer

Bertel2

Bertel Haarder takker af: Her er 9 nedslag i hans lange karriere

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere