Desperate udlændinge opsøger 3F

Desperate udenlandske arbejdere opsøger lige nu fagforbundet 3F, for at få hjælp efter fyringsrunder. Det skriver RadioNyhederne.

Især tyskere og polakker har i nogen tilfælde solgt alt, hvad
de ejer, for at få råd til at rykke familien hertil.

- Vi får udenlandske arbejdere ind, som ikke har meldt sig ind
i A-kasser i de måneder, de har været her, og de står nu uden
økonomisk dækning, siger faglig sekretær i 3F Transport,
Logistik og Byg i Århus, Jan Sylvest Andersen til
RadioNyhederne.

Og der venter endnu flere et chok:
- Vi kan se, at der stadig går masser af udenlandske arbejdere
rundt på de byggepladserne. Mange af dem vil få en kæmpe
overraskelse, når de mister deres job. De fleste af dem er vant
til, at deres arbejdsgivere giver en pose penge i kompensation,
hvis de pludselig mister deres job i for eksempel Polen, siger
Jan Sylvest Andersen.

Konsekvensen er, at mange må flytte tilbage til deres
hjemland.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik