Meningsmaskinen

'Meningsmaskinen' var et debatprogram hvor skiftende paneler diskuterede samfundsemner indenfor kultur, politik og økonomi m.v.

Bibliotekernes gratis musiktjeneste Bibzoom er for nyligt blevet relanceret som en direkte konkurrent til populære tjenester som Spotify og TDC Play. Målet med Bibzoom er ifølge bibliotekerne at give danskerne fri, lige og lovlig adgang til masser af digital musik. Men pladeselskabet Universal Music har meddelt, at selskabet trækker al sin musik ud af bibliotekernes digitale udlån. - Vi vil ikke gå ud og stille musik gratis til rådighed og så udhule det marked, som skal være hele musikbranchens redning. Det giver absolut ingen mening, lyder det fra Universal Danmark. Hvor meget kan bibliotekerne stille frit til rådighed uden at ødelægge det kommercielle marked? Hvordan skal musikerne tjene penge i dag og fremover? Har bibliotekernes musiktjeneste og pladeselskaberne ikke en fælles interesse i at udbrede kendskabet til og interessen for musik? Vi spørger vores kulturpanel, der i dag består af: Jon Stephensen, teaterdirektør Aveny T Malene Trock Hempler, filosof og ekstern lektor Maj-Britt Mathiesen, teaterarrangør, instruktør, skuespiller Steen Schapiro, filminstruktør, debattør og underviser

Meningsmaskinen

21/6/2012