Meningsmaskinen

'Meningsmaskinen' var et debatprogram hvor skiftende paneler diskuterede samfundsemner indenfor kultur, politik og økonomi m.v.

I denne måned inviterer Græsted Kirke gifte sognebørn til at lære om, hvordan de undgår en skilsmisse. Interessen er uventet stor, skriver Frederiksborg Amts Avis. "Kirken er medindstifter af ægteskabet, så kan den også være med til at sørge for, at det ikke ender i skilsmisse", mener sognepræst Ole Backer Mogensen. Godt 40 % af de ægteskaber der indgås i Danmark, ender i skilsmisse - ca. 15.000 hvert år. Græsted Kirke har investeret i et såkaldt Prep-kursus, der giver værktøjer til at styrke parforholdet. "Det at blive sammen er, med den generelle moralske oprustning, værdimæssigt mere oppe i tiden end før - og det kan nok være grunden til at parkurser har vind i sejlene" siger livsstilsekspert Christian Grau . Er det kirkens opgave at holde sammen på ægteskabet? Hvorfor skal der holdes sammen på ægteskabet, når så mange hellere vil gå fra hinanden? Hvad betyder det for samfundet, at så mange ægteskaber bliver opløst? Vi spørger vores samfundspanel, som i dag består af: Camilla Paaske Hjort, klummeskribent og debattør Franz Wilhelm Søes-Cybulski, erhvervspsykolog og ligestillingskonsulent Jon Stephensen, teaterdirektør Anja Cordes, advokat

Meningsmaskinen

7/1/2013