Meningsmaskinen

'Meningsmaskinen' var et debatprogram hvor skiftende paneler diskuterede samfundsemner indenfor kultur, politik og økonomi m.v.

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), vil legalisere salget af hash i København. Det skal se via en forsøgsordning, der blev præsenteret på en konference på Københavns Rådhus fredag. Den legale hash skal sælges fra op til 40 udsalgssteder til en pris, der kan konkurrere med de priser, som stoffet sælges for i Pusher Street på Christiania og andre steder i hovedstaden. "Med den såkaldte københavnermodel bekæmper vi den organiserede kriminalitet ved at fratage dem en meget stor del af deres forretningsgrundlag" siger Frank Jensen til Information. »Vi skal ikke have coffeeshops i København. Det er ikke for at få flere til at ryge hash eller skabe et miljø omkring det at ryge hash, men for at bekæmpe kriminaliteten og rådgive brugerne. Kort sagt skal vi få de unge til at flytte deres omsætning over til et legalt sted og tage afstand fra banderne,« forklarer Frank Jensen. Er det en god idé at legalisere hash i Danmark? Hvordan påvirker det potentielle brugere, hvis det bliver lovligt at købe hash? Hvilke krav stiller det til et samfund, at legalisere hash? Vi spørger vores samfundspanel, som i dag består af: Tomas Lagermand Lundme, billedkunstner, dramatiker, forfatter Morten Brask, forfatter Malene Busk, idehistoriker Anja Cordes, advokat

Meningsmaskinen

18/3/2013