Om meningsmålingen

Læs hvordan tallene i meningsmålingen er fundet.

Undersøgelsens gennemførelse.

Undersøgelsen er gennemført som telefoninterview med et tilfældigt udvalg af stemmeberettigede personer i Frederiksberg kommune.

Telefonnumrene er udvalgt ved hjælp af RANDI, der udtrækker telefonnumre fra telefonselskabernes elektroniske telefonbog. Ved hjælp af PLUS-dailing, sikres, at også husstande med hemmelige telefonnumre indgår i stikprøven. Der er foretaget indtil 8 opkald til husstande, hvor der ikke er truffet nogen hjemme.

Dataindsamlingen har fundet sted den 16. - 19. september 2013. Der er blevet kontaktet 1512 personer, hvoraf 1058 indvilgede i at deltage. Der er tale om en tilfredsstillende svarprocent for en undersøgelse af denne type. Af de 1058 personer, der indvilgede i at deltage, var der 53 (5%) som ikke havde stemmeret ved valget. Denne meningsmåling bygger derfor på svarene fra 1005 stemmeberettigede personer i Frederiksberg Kommune.

Resultater.

Resultaterne er fordelt på køn, alder og hvad personen ville stemme ved et kommunalvalg i morgen. Spørgsmålet om stemmehensigt er krydset med, hvad de stemte ved kommunalvalget i 2009. I tabellen med stemmehensigt er kun medtaget personer, der har oplyst parti eller liste.

Ved beregningerne er der foretaget en vejning for køn og alder og stemmeadfærd ved sidste valg (KV09), så det svarer til sammensætningen i populationen.

Da der er tale om en stikprøve, er resultaterne behæftet med usikkerhed. For de samlede procent tal gælder, at denne usikkerhed har en størrelse på ca. 2-3%. I undergrupperne er denne usikkerhed større, f.eks. ved 200 svar er usikkerheden på ca. 3-7%.

Der er tale om en måling af det øjeblikkelige politiske billede, og ikke en prognose for udfaldet af valget november 2013.

Offentliggørelse af resultater.

Offentliggørelse af resultaterne fra denne meningsmåling skal ske i overensstemmelse med regler fra ESOMAR. Det betyder for alle medier at offentliggørelsen af undersøgelsens resultater skal medfølges af følgende metodebeskrivelse:

Undersøgelsen er foretaget af Jysk Analyse den 11. - 16. september 2013 som telefoninterviews med et repræsentativt udsnit på 1005 stemmeberettigede borgere i Frederiksberg Kommune.

Ved offentliggørelse i printede medier/TV/computer, skal tillige anføres spørgsmålsformuleringen, samt navn og logo for Jysk Analyse.

Ved offentliggørelse i printede medier/TV/computer, skal tillige anføres spørgsmålsformuleringen, samt navn og logo for Jysk Analyse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik