Menighedsråd er hovedkilde til mobbeproblemer i kirken, mener flere fagforeninger

Flere kirkelige fagforeninger peger nu på en mangelfuld organisation i folkekirken og et uprofessionelt menighedsråd som de primære årsager til problemerne med dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Jan Callesen kan nummeret til Arbejdstilsynets hotline om krænkende handlinger udenad.

Det kan han, fordi han er faglig sekretær i Dansk Kirkemusikerforening, hvor han flere gange om ugen taler med medlemmer, der føler sig mobbet eller udsat for dårligt psykisk arbejdsmiljø. Foreningen har omkring 450 medlemmer over hele landet.

quote Et sted mellem 5 og 10 procent af dem, vi har kontakt med, mener, at de er blevet mobbet

Jan Callesen, faglig sekretær i Dansk Kirkemusikerforening

- Hvis jeg må citere en, jeg havde i røret for en måned siden: Hun havde sagt sit job op som pædagog, fordi der var en hård tone. Derfor søgte hun ind i den danske folkekirke, fordi hun tænkte, at der må da være en ordentlig tone. Hun havde aldrig oplevet noget lignende, og hun er ikke kirkemusiker mere, siger Jan Callesen til TV 2 Lorry.

- Mange forestiller sig, at det her er et næstekærligt sted, men vores medlemmer føler, at tonen og adfærden til tider er meget hård. Et sted mellem fem og ti procent af dem, vi har kontakt med, mener, at de er blevet mobbet, siger Jan Callesen.

TV 2 Lorry har i juli måned afdækket omfattende problemer med mobning og psykisk dårligt arbejdsmiljø i kirkerne i Københavns Stift.

Sagsakter, som TV 2 Lorry har indsigt i, har vist, at hver fjerde kirke i Københavns Stift på et tidspunkt i løbet af de sidste 10 år har fået enten et påbud eller en vejledning, der handlede om psykisk dårligt arbejdsmiljø.

Menighedsrådets magt

Det uprofessionelle menighedsråd

Spørger man Jan Callesen, så har han en klar fornemmelse af, hvad kilden til de mange problemer er: Medlemmerne af menighedsrådene. 

Det skyldes, forklarer han, at medlemmerne er frivillige og kan være uprofessionelle som arbejdsgivere.

- Når arbejdsgiver ikke rigtig kender til arbejdet og så kommer med en kritik af en ansat, så går det som regel på personen, og det er altså et problem. Det er ikke noget, som professionelle arbejdsgivere ville udsætte folk for i 2021, siger Jan Callesen.

I sit arbejde som faglig sekretær i Dansk Kirkemusikerforening oplever han, at mange menighedsrådsmedlemmer har andet i tankerne end at udføre kirkeligt arbejde, når de bliver valgt ind.

- En del af de steder, hvor der finder mobning sted fra menighedsrådets side, vil de, der er valgt til menighedsrådet, ikke være menighedsrådsmedlem, fordi de vil gøre noget godt for folkekirken og menigheden, men fordi de gerne vil have magt, som de så typisk udøver overfor de ansatte, siger Jan Callesen.

David Danholt, der er formand for Dansk Kirkemusikerforening, kender også godt til de omfangsrige problemer med arbejdsmiljøet i folkekirken.

Han fortæller, at mængden af henvendelser omkring mobning og dårligt psykisk arbejdsmiljø, er opadgående.

quote Det er værre, end jeg tænkte

Esther Jensen, formand for Kirkekultur.nu

David Danholdt mener, at problemet kan løses ved at ændre på den måde, Folkekirken har organiseret sig på.

- Man har aldrig defineret klart, hvem der bestemmer, og menighedsrådet har ikke de store forudsætninger for at være arbejdsgivere. Det er en vigtig faktor i alt det her, siger han til TV 2 Lorry.

Også hos Kirkekultur.nu, der er en fagforening med 350 medlemmer, der arbejder som kirke- og kulturmedarbejdere, kan formanden nikke genkendende til problemerne med dårligt psykisk arbejdsmiljø.

- Når jeg bliver spurgt om, hvor mange henvendelser om dårligt arbejdsmiljø, der er om ugen, tænker jeg højst én, men foreningens faglige sekretær siger én og endda to nogle uger. Det er værre, end jeg tænkte, siger formand Esther Jensen til TV 2 Lorry.

Værst i København

Esther Jensen er også klar i mælet, adspurgt om hun ser nogen geografiske forskellige, når medlemmerne henvender sig om mobning og dårligt psykisk arbejdsmiljø:

- Det er mit indtryk, at der er flere samarbejdsvanskeligheder i Københavns Stift end i andre stifter. Det er sværere at tegne medlemmer på Sjælland, i særdeleshed i København, det er sværere at få kontakt til dem, og når vi har kursus eller lignende, så er man dårligere til at komme afsted, siger hun.

Formanden forklarer, at man ikke skal tro, at folkekirken går fri fra problemer med arbejdsmiljøet, man i kirkerne har fokus på kristne budskaber som næstekærlighed og tilgivelse, men folkekirken adskiller sig fra andre arbejdspladser på et punkt.

- Vi er udfordret af, at vi har forskellige arbejdsgivere, præster er ansat under et ledelseslag, og alle vi andre er under et andet ledelseslag, og det udfordrer det daglige samliv. Det kan være et problem i forhold til menighedsrådet, som jo er vores arbejdsgiver, og der kan være uenigheder om, hvad man egentlig skal lave i sin stilling, siger hun.

Esther Jensen påpeger yderligere, at fordi der er valg til menighedsrådene hvert fjerde år, så kan man som ansat i folkekirken i princippet få en ny arbejdsgiver efter hvert eneste valg.

Forkert løn og manglende udbetaling

Gert Rhinstrøm Schmidt, formand for Danmarks Kirketjenerforening, der har omkring 540 medlemmer, kender også til problemerne, og han oplyser, at han tager stærkt afstand fra de sager, TV 2 Lorry har beskrevet den seneste uge

Han mener, at foreningen modtager et par henvendelser om mobning og dårligt psykisk arbejdsmiljø hvert kvartal.

- Vi ved jo, at mobningen forekommer, men vi skal have konkrete henvendelser, inden vi kan gøre noget ved det. De henvendelser, vi får, handler tit om de, som TV 2 Lorry også har beskrevet, at menighedsrådet overvåger, eller det kan være en præst, der har svært ved at administrere magten eller det kan være kolleger imellem, siger han.

quote Menighedsrådet ved for lidt om ansattes arbejde

Gert Rhinstrøm Schmidt, formand for Danmarks Kirketjenerforening

Gert Rhinstrøm Schmidt er enig, når hans kolleger i Kirkekultur.nu og Dansk kirkemusikerforening siger, at strukturen, hvor frivillige medlemmer af et menighedsråd er arbejdsgiver, skaber mange af de problemer, man ser i folkekirken.

- Menighedsrådet ved for lidt om ansattes arbejde. Det er der slet ingen tvivl om. Vi ser ofte efter menighedsrådsvalgene, at nogle gerne vil ind og bestemme, hvad der skal gøres, og de ser medarbejderne som en ressource, der skal løse opgaver, der tilhører menighedsrådet, siger Gert Rhinstrøm Schmidt.

Hanne Gram, der er formand for landsbrancheklubben for 3F's medlemmer ved kirker og kirkegårde stemmer i.

- Det giver jo problemer, at det er menighedsrådet, der er arbejdsgiver, fordi de ikke er professionelle. Det er en kendsgerning, og vores problemstillinger kan opstå ved, at man ikke får den korrekte løn, og der er problemer med lønudbetaling.

Næstformand for Landsforeningen for Menighedsråd, Inge Kjær Andersen, kan godt genkende, at der kan være problemer med det psykiske arbejdsmiljø i landets kirker, men:

- Der skal flere parter til at skabe og løse problemerne, så jeg kan også påpege tilfælde, hvor menighedsrådet har opført sig professionelt, men der er problemer alligevel, så det er bare mere komplekst end som så, siger hun til TV 2 Lorry.

Spørgsmål til Kultur- og kirkeminister Joy Mogensen