Et magtinstrument.
Medlemmer, der træder direkte ind fra gaden og bliver ledere af en mellemstor virksomhed - og medlemmer, der går til møder i menighedsrådet i stedet for badminton.
De seneste dage er kritikken haglet ned over menighedsrådene i landets folkekirker. Det er sket i forbindelse med TV 2 Lorrys afdækning af Folkekirkens massive problemer med det psykiske arbejdsmiljø.
- Menighedsrådet er jo frivillige, der går til menighedsrådsmøder i stedet for badminton. Det giver et clash. Menighedsrådet er et magtinstrument. Det er noget fra en antikveret tid, har sognepræst Ib Ehlers sagt om de menighedsråd, han har mødt gennem de 20 år, han har været præst.
Og yderligere to præster og en tidligere kirketjener stemmer i:
- Der har været udfordringer med menighedsrådet, hvor jeg tidligere har været udsat for mobning, for råben og skrigen og uprofessionalisme i en grad, at man kan tage sig til hovedet og tænke: "Det her foregår simpelthen ikke," siger sognepræst Rikke Vedel.
- Det er et problem, for man kan træde ind direkte fra gaden og blive leder af en mellestor arbejdsplads, uden at nogen holder dig ansvarlig, lyder det fra sogne- og feltpræst Katrine Blinkenberg.
- I udgangspunktet er det godt, at man har et menighedsråd, men de er uprofessionelle. Jeg har set alt indefra og set, hvordan menighedsrådet er stykket sammen, og jeg er blevet så skræmt af hele den danske folkekirke og styringen, siger tidligere kirketjener Mette Duch Olesen.
Menighedsrådets magt
Organisatorisk er den danske folkekirke bygget op af to søjler; Kirkeministeriet og menighedsrådet. Præsten er ansat under Kirkeministeriet, mens personalet er ansat under det demokratisk valgte og frivillige menighedsråd.
Alle folkekirker i Danmark ledes af et menighedsråd, der består af frivillige, der er valgt ind af sognets folkekirkemedlemmer og af sognets præster, der automatisk indgår i rådet. Alle i kirken på nær præsterne er ansat under menighedsrådet. Præsterne er ansat under Kirkeministeriet.
Et menighedsråd vælges som udgangspunkt for en fireårig periode.
Menighedsrådene står ikke i noget almindeligt underordnelsesforhold til nogen anden myndighed.
Kirkeministeriet har ingen indsigelsesret overfor menighedsrådene. De eneste, der reelt kan få indflydelse på menighedsrådet, er dem, der møder op til menighedsrådsvalgene hvert fjerde år og enten selv stiller op eller afgiver en stemme.
Næstformand: Bekymrende, at man går den offentlige vej
Nu forholder næstformand i Landsforeningen for Menighedsråd, Inge Kjær Andersen, sig til kritikken fra de mange tidligere og nuværende ansatte i Folkekirken. TV 2 Lorry spørger:
Hvad er din umiddelbare reaktion på TV 2 Lorrys afsløringer af arbejdsmiljøet i Folkekirken?
- Det gør stort indtryk, at der er medarbejdere, der kommer frem med de her ting. Det, der gør mest indtryk er, at de 49 præster (der har underskrevet en hensigtserklæring om ikke længere at tie om dårligt arbejdsmiljø i Folkekirken red.) ikke mener, at de kan bruge deres tillidsrepræsentant eller gå til nogen i systemet, men i stedet føler behov for at lave et stort indlæg om arbejdsmiljøet, og mener, at der skal laves en offentlig debat, svarer Inge Kjær Andersen.
Synes du, at det er positivt eller negativt, at det er blevet en offentlig debat?
- Det er positivt, hvis vi kan blive bedre til at have en dialog om det i Folkekirken, for det er en del af løsningen. Jeg tænker ikke, at det gør så meget forbedrende for arbejdsmiljøet at have en offentlig debat om det. I Landsforeningen har vi hele tiden taget problemstillingerne alvorligt. Jeg synes, at det er bekymrende, at man føler behov for at gå den offentlige vej.
Ikke kun menighedsrådene, der har ansvaret
Kan du genkende, at der er problemer med mobning og konflikter i folkekirkerne?
- Ja, det kan jeg godt.
Kan du genkende, at menighedsrådene udgør den primære kilde til mobning og konflikter, som flere kilder har sagt til TV 2 Lorry?
- Jeg anerkender, at den struktur og ledelsesstruktur, vi har i Folkekirken, kan give særlige udfordringer, men jeg mener bestemt ikke, at man kan sige, at skylden ligger udelukkende hos menighedsrådene. Det er ikke interessant at tale om, hvem der er mest skyldig. Alle på en arbejdsplads har ansvar for at skabe en god arbejdsplads.
Jeg synes, at der er en fornuftig fordeling af magten
Er det ikke arbejdsgiveren, der har det primære ansvar for at skabe en god arbejdsplads?
- Der kan sagtens findes dårlige ledere i Folkekirken ligesom alle andre steder, men vi skal ikke bare hoppe i den grøft og sige, at så er på grund af menighedsrådene, at der er dårligt arbejdsmiljø.
Hvis det er arbejdsgiverens ansvar at sikre et godt arbejdsmiljø, så er det vel også menighedsrådet, der skal sikre det gode arbejdsmiljø i Folkekirken?
- Grundlæggende skal der kun én til at skabe et dårligt arbejdsmiljø, og det er lige meget, om det er den ene eller den anden, der gør det. Vi skal blive bedre til at have en dialog lokalt på tværs af de to ledelsesstrenge, og det er ikke for at fralægge mig ansvaret, at jeg siger det.
- Præsterne er jo fuldgyldige medlemmer af menighedsrådene, så præsterne har et ligeså stort ansvar for kirkefunktionærerne i kirken.
Uddrag fra bogen: "Kontaktperson - Overblik over dine opgaver og roller som kontaktperson"
"Menighedsrådet er arbejdsgiver for alle medarbejderne ved kirke og kirkegården og har det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet. Som arbejdsgiver har menighedsrådet nemlig ansvaret for, at medarbejdernes sikkerheds- og sundhedsmæssige arbejdsforhold er forsvarlige."
"Som kontaktperson har du løbende kontakten med medarbejderne, hvor du kan give, italesætte og modtage nødvendige orienteringer til forbedringer af arbejdsmiljøet."
"Medarbejderne har også pligt til at bidrage til et godt og sikkert arbejdsmiljø og skal være med til at sikre det gode arbejdsmiljø ved at overholde de regler og anvisninger, der gælder på arbejdspladsen. Det kan være en god ide, at sådanne anvisninger nedskrives i en personalepolitik."
"Det er væsentligt, at menighedsrådet prioriterer disse politikker, da de skaber trygge rammer for medarbejdernes arbejdsdag."
TV 2 Lorry har talt med en lang række ansatte, tidligere ansatte samt personer, der har eller tidligere har haft en rolle i et menighedsråd. De fortæller samstemmende, at de har oplevet voldsomme problemer med menighedsrådene i deres kirker.
Er du enig med dem i, at menighedsrådene udgør en stor del af problemet?
- Det kommer jeg ikke til at sige. Jeg mener ikke, at der er grundlag for at sige det.
"Fornuftig fordeling af magten"
Hvordan forbereder I menighedsrådsmedlemmerne til arbejdsgiverfunktionen?
- Vi tilbyder vi en ledelsesuddannelse til alle kontaktpersoner. Vi har en personalekonsulentordning, som man kan tilkøbe, så man får hjælp til de administrative opgaver, og så har vi vores rådgivning, man kan ringe til, og så går vi aktivt ind i samarbejdet på landsplan i samarbejde Kirkeministeriet. Vi udarbejder i regi af Folkekirkens Arbejdsmiljøråd vejledninger og dialogredskaber.
Hvad er menighedsrådenes berettigelse, mener du? Hvorfor er det vigtigt, at det er frivillige mennesker, der har arbejdsgiveransvaret i Folkekirken?
- Det er vigtigt at have menighedsråd, fordi det er lokalt, man skal udvikle og være kirke, og derfor er det menighedsrådet, der skal stå for det, og jeg mener, at hvis man skal løse den opgave, så skal det være menighedsrådet, der har ledelsesansvaret for personalet.
- Og hvis man vil sige, at den eneste grund til, at der er dårligt arbejdsmiljø i Folkekirken er på grund af folkevalgte menighedsrådsmedlemmer, så kan jeg ikke forstå, hvorfor der er problemer på alle andre arbejdspladser, hvor de har professionelle ledere.
Flere ansatte og tidligere ansatte i Folkekirken siger til TV 2 Lorry, at der er tilfælde, hvor medlemmer af menighedsrådene er kommet for let til magten og ikke kan administrere den.
Hvordan forholder du dig til det?
- Det tror jeg ikke, jeg har nogen kommentarer til. Jeg kan ikke forholde mig til det med, at nogle kommer for let til magten. Vi er alle folkevalgte ud fra de samme præmisser og på samme grundlag. Men der er udfordringer med at rekruttere til menighedsrådene.
Så man kan altså komme nemt til magten i Folkekirken?
- Enten bliver man valgt, eller også gør man ikke ved de møder, der afholdes på demokratisk vis.
Og hvordan forholder du dig så til spørgsmålet om, hvorvidt der er nogen medlemmer, der ikke kan administrere magten?
- Det kan jeg ikke udtale mig om. Det vil være meget konkrete sager og meget konkrete personer, og det har jeg ikke et ønske om at forholde mig til.
Hvad synes om, at der er ansatte og tidligere ansatte i Folkekirken, der siger, at menighedsrådet skal have mindre magt?
- Jeg synes, at der er en fornuftig fordeling af magten.
Kunne du forestille dig en struktur, hvor menighedsrådet ikke har arbejdsgiveransvaret, som det er tilfældet i dag?
- Nej, det kan jeg ikke umiddelbart. Jeg har været på studietur i Norge, hvor menighedsrådet alene er et aktivitetsudvalg. Sådan har jeg ikke lyst til at det skal være i Danmark. Jeg synes, det er vigtigt, at man har opgaver og ansvar samlet et sted.
- Jeg tror grundlæggende på, at man lokalt ved bedst, hvad der giver mening. Jeg synes, vi har et lokalt demokrati i Folkekirken, som jeg vil gøre rigtig meget for, at vi kan bibeholde, siger Inge Kjær Andersen.
Mobning bag kirkens mure
Elsk din næste, og vær god mod andre, lyder det søndag efter søndag fra prædikestolene i kirkerne i landets folkekirker.
Det er måske derfor, at det er let at tro, at alt bag kirkernes mure ånder fred, men det er ikke den hele sandhed.
Gennem otte måneder har TV 2 Lorry undersøgt og gravet i arbejdsmiljøet i den danske folkekirke.
Det begyndte med historien om Nathanaels Kirke på Amager, hvor tidligere ansatte og medlemmer af menighedsrådet stod frem for at fortælle deres oplevelser med mobning, magtkampe og trusler. Flere af dem har stadig psykiske mén fra deres tid i kirken.
Det har vist sig, at Nathanaels Kirke langt fra er den eneste kirke, hvor der har hersket eller fortsat hersker problemer med arbejdsmiljøet.
Gennem en lang række aktindsigtsanmodninger har TV 2 Lorry fået adgang til bunkevis af rapporter fra Arbejdstilsynet, der afslører massive problemer i folkekirkerne i hovedstadsområdet.
Med sagsakter såvel som interviews med folkekirkens nuværende og tidligere ansatte udruller TV 2 Lorry igen historien på ny - historien om den danske folkekirke og de massive problemer med mobning, chikane og dårligt psykisk arbejdsmiljø, der gemmer sig bag kirkernes mure.
_
