Overblik: Nye busruter og hurtigere gennem byen med Cityringen

Movia lancerer Nyt Bynet 13. oktober for at tilpasse busserne den nye Cityring.

Når Cityringen åbner på søndag den 29. september kan mange brugere af både metro, bus og S-tog nu se frem til at komme hurtigere gennem København og hovedstadsområdet. 

Det vil tage 24 minutter at køre hele Cityringen rundt. Men da metrotogene jo kører i begge retninger, vil den tidsmæssigt længste tur mellem Københavns Hovedbanegård og Skjolds Plads tage 12 minutter.

Herunder kan du se, hvor lang tid det tager at køre mellem hvert stop på Cityringen:

 
 
Foto: Grafik: Mia Cassens - TV 2 Lorry

Ned til halvandet minut mellem hvert tog

  • På Cityringen anvendes Communication Based Control System, hvilket betyder kortere afstand mellem togene og dermed muligheden for flere afgange, større kapacitet og kortere ventetid for passagererne. 
  • Der vil være helt ned til halvandet minut mellem hvert tog i myldretiden. Der vil dog være en indkøringsperiode på omkring et halvt år, hvor togene afgår med længere tidsintervaller. Til at begynde med kører togene cirka hvert tredje minut.
     

Kilde: Metroselskabet

De store skiftesteder

Cityringen gør det muligt at skifte til metro, S-tog og regionaltog på flere stationer.

 

  • Østerport Station og Københavns Hovedbanegård kan man skifte til både S-tog og regional-tog
  • Nørrebro Station kan du skifte til S-tog.
  • Du kan skifte til eksisterende metro på både Frederiksberg og Kongens Nytorv
  • Derudover er der mulighed for at skifte til buslinjer på mange stationer. 

 

Kilde: Movia og Metroselskabet

Dyrere metro

  • Når Cityringen åbner, skal metrokunder betale et kvalitetstillæg. 
  • Tillægget er lovbestemt som en del af finansieringen af Cityringen.
  • Metrokunder, der bruger almindeligt rejsekort, skal således betale 1,60 kroner ekstra i myldre-tiden og 1,28 kroner ekstra uden for myldretiden og højst 80 kroner for rejser med metroen i 30 dage.

 

Kilde: Metroselskabet

Brug samme billet overalt 

  • I hovedstadsområdet kan man bruge samme billet, uanset om man rejser med metro, tog eller bus, ligesom man frit kan skifte mellem transportformerne på samme billet. På rejseplanen.dk kan man kan indtaste sine rejseoplysninger og få oplyst zoneantal og pris. 
  • Med et rejsekort behøver man ikke på forhånd at vide, hvor mange zoner, man har brug for. Vær opmærksom på, at det planlagte kvalitetstillæg træder i kraft på alle metrolinjerne, når Cityringen åbner.


​​​Kilde: Movia og Metroselskabet

Nyt Bynet på vej

Med Cityringens indtog i Købehavn og på Frederiksberg vil 39 buslinjer ændre sig, med det formål at få hele nettet af offentlig transport til at passe bedre sammen. Helt konkret vil busserne køre til nye stationer ad nye veje. Det sker fra 13. oktober, når Nyt Bynet bliver rullet ud af Movia. 

Få overblik over, hvordan busserne kommer til at køre i dit område på kortet herunder:

(Kortet, der kommer frem, når du klikker på København, kan være svært at tyde. Her er et større kort, du også kan zoome i. Få du fulde overblik over Nyt Bynet her.)

Disse 39 buslinjer ændrer sig i forbindelse med Nyt Bynet. Få overblik på nytbynet.dk.
Disse 39 buslinjer ændrer sig i forbindelse med Nyt Bynet. Få overblik på nytbynet.dk.

Hvis du vil tjekke, om eller hvordan din rejse rundt i hovedstadsområdet helt præcis ændrer sig, skal du klikke ind på Rejseplanen.

Nogle kan få længere til stoppestedet

Det er de relevante kommuner og regioner, der i samarbejde med Movia har besluttet, hvordan busruterne bliver lagt om. 

Det kan ikke udelukkes, at man som passager kan få længere gåafstand til busstoppestederne. Det skriver Movia på nytbynet.dk.

"Men der er stadig masser af stoppesteder i Nyt Bynet. Og 95 pct. af os vil fortsat have under 400 meter til nærmeste bus, tog eller metro. Forandringen er, at du muligvis skal køre med en anden bus, end du plejer, eller bruge den nye metro noget af vejen. Det vil for nogle opleves som en stor forandring, indtil vi har fået det nye bynet under huden," skriver Movia.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik