Meningsmaskinen

'Meningsmaskinen' var et debatprogram hvor skiftende paneler diskuterede samfundsemner indenfor kultur, politik og økonomi m.v.

Det er urimeligt, at Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti kræver, at eleverne skal bestå afgangsprøven i folkeskolen. Sådan lyder det fra Enhedslisten, som mener, at et nyt karakterforsøg af P4 København understreger, at det kan være rent lotteri, om eleverne består eller ikke består. I forsøget har to journalistpraktikanter taget årets prøve i dansk skriftlig fremstilling og fået dem bedømt af 20 københavnske dansklærere med erfaring i at rette danske stile. Den ene af stilene fik karakterer fra 02 til 12 og den anden fra 4 til 12. Er stopprøver i folkeskolen en disciplinerende nødvendighed eller urimelig symbolpolitik? Vi spørger vores politikerpanel.

Meningsmaskinen

28/5/2013