Meningsmaskinen

'Meningsmaskinen' var et debatprogram hvor skiftende paneler diskuterede samfundsemner indenfor kultur, politik og økonomi m.v.

Regeringen vil give borgerne mulighed for at stemme elektronisk, når vi går til valg. Det skal gøre det nemmere for de handicappede at stemme, øge præcisionen i optællingen og mindske antallet af ugyldige stemmer. I første omgang er der tale om et forsøg i seks kommuner - heriblandt Gentofte og København. Forslaget har mødt heftig kritik fra politiske modstandere og it-eksperter, der frygter en dyr og usikker løsning, som ikke er sikker og som kan svække borgernes tillid til valgsystemet. Det skriver Altinget.dk. "Man kan få det indtryk af debatten, at vi med lovforslaget satser hele demokratiet og er på vej ud over afgrunden med bind for øjnene og håbet om, at alt går godt. Men demokratiet, den folkelige tillid, den grundlovssikrede stemmehemmelighed er ikke i farezonen. Og vores forventning er ikke, at det vil blive så dyrt" siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R). Er elektronisk afstemning i Danmark en god idé? Hvad er ulemperne ved elektronisk afstemning? Hvordan kan den folkelige tillid sikres med et elektronisk valgsystem? Vi spørger vores politiske panel, som i dag består af: Hans Andersen (V.) Mette Reissmann (Soc.dem.) Martin Henriksen (DF) Stine Brix (EL)

Meningsmaskinen

19/3/2013