Meningsmaskinen

'Meningsmaskinen' var et debatprogram hvor skiftende paneler diskuterede samfundsemner indenfor kultur, politik og økonomi m.v.

I går lød startskuddet for KulturERhverv på Bremen Teater i København. KulturERhverv er det første danske krydsfeltsforum, der har til formål at fremme samarbejdet mellem erhverv og kultur. "Et sådan forum skal være med til at? nedbryde det traditionelle skel mellem kultur og erhvervsliv" skriver KulturERhverv i en pressemeddelelse og nævner blandt andre rapperen L.O.C. og TDC som eksempler på kreative partnerskab på tværs af kulturer. Hvor ligger udfordringerne i at sætte kunstnere sammen med et strømlinet erhvervsliv? Hvordan kan en kunstner bevare sin kunstneriske uafhængighed i et partnerskab med en virksomhed? Hvordan påvirker sådan et samarbejde kunstens rolle i samfundet? Vi spørger vores kulturpanel, som i dag består af: Henrik List, forfatter Ulla Gjedde Palmgren, forfatter Jesper Bay, konsulent Malene Trock Hempler, filosof

Meningsmaskinen

31/1/2013