Meningsmaskinen

'Meningsmaskinen' var et debatprogram hvor skiftende paneler diskuterede samfundsemner indenfor kultur, politik og økonomi m.v.

Bogbranchen er i krise. I går annoncerede Danmarks ældste forlag, Gyldendal i København, at de skiller sig af med 25 medarbejdere i løbet af året. "Vi er på et marked der ikke vokser, men bakker lidt" siger forlagsdirektør Stig Andersen til Politiken. Omdrejningspunktet for krisen er de frie bogpriser. Og de rammer ikke bare branchen, men også den litterære mangfoldighed, skriver forfatteren Jens Christian Grøndahl i Berlingske. "Hvis bogpriserne forbliver frie, vil bogmarkedet blive domineret af maxi-sælgende krimier, mens de traditionelle forlag vil være tøvende overfor forfatterdebutanten eller det aldrig før oversatte mesterværk fra den europæiske kanon". Er det rigtigt, at den litterære mangfoldighed er truet af bogpriserne? Eller er det bare en klagesang fra en bogbranche, der i forvejen er udfordret af omstillinger? Hvorfor er det vigtigt at bevare den trykte bog? Vi spørger vores kulturpanel, som i dag består af: Jesper Beinov, kultur-, debat- og navneredaktør, Berlingske Morten Vammen, dokumentarist og musiker Mads Quistgaard, kreativ direktør, Kontrapunkt Ulla Gjedde Palmgren, forfatter

Meningsmaskinen

10/1/2013