Meningsmaskinen

'Meningsmaskinen' var et debatprogram hvor skiftende paneler diskuterede samfundsemner indenfor kultur, politik og økonomi m.v.

Det er endnu uvist, hvem der stod bag tirsdagens mordforsøg på debattøren Lars Hedegaard. Selv er han overbevist om, at motivet for overfaldet skal findes i hans omstridte synspunkter om Islam og indvandring. "Det er åbenlyst for enhver, hvorfor at netop Lars Hedegaard bliver angrebet. Men det er farligt at fortælle, fordi man kan hælde benzin på et bål" siger Jens Otto Kjær Hansen, rektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole til Politiken. Hvad er risikoen for kunstnere, forfattere og filmskabere ved at ytre sig provokerende? Hvor meget bånd lægger de på sig selv? Hvor meget bånd bør de lægge på sig selv for ikke at blive lagt for had eller slået ihjel? Vi spørger vores kulturpanel, som i dag består af: Maj-Britt Mathiesen, skuespiller og kunstnerisk leder af eKleKtisk teater Jon Stephensen, teaterdirektør, Aveny T Emil Wilk, kreativ entreprenør Jens-Peter Brask, kunstsamler og restauratør

Meningsmaskinen

7/2/2013