Meningsmaskinen

'Meningsmaskinen' var et debatprogram hvor skiftende paneler diskuterede samfundsemner indenfor kultur, politik og økonomi m.v.

"De meget unge kan blive så optaget af det, at de så at sige lever i cyberspace, at virkeligheden leves på anden hånd i et slags udstillingsvindue, hvor det mere gælder om at tage sig ud end om at være sig selv" advarede Dronning Margrethe i sin nytårstale. Dagen efter sagde statsministeren i sin nytårstale: "Vi har jo indrettet os på den fornuftige måde, at alle, der betaler skat, også betaler til jeres uddannelse. Det gør vi gerne, men vi forventer også, at I løfter jeres ansvar." Hvor meget påvirker livet i cyberspace de unges liv i virkeligheden? Hvilken indflydelse har cyberspace på de unges sociale kompetencer? Tænker de unge over det ansvar, der følger med en samfundsbetalt uddannelse? Vi spørger ungepanelet, som i dag består af: Johan Moe Fejerskov, studerende, journalistik, Cathrine Ramsing, studerende, litteratur Samira Nawa, studerende, økonomi Phillip Dimsits Lerer, 3. g, Rysensteen Gymnasium

Meningsmaskinen

4/1/2013