Meningsmaskinen

'Meningsmaskinen' var et debatprogram hvor skiftende paneler diskuterede samfundsemner indenfor kultur, politik og økonomi m.v.

I sidste uge forsvandt hunden Thor fra Hillerød Dyreinternat. Thor skulle have været aflivet, som følge af hundelovens paragraf vedrørende skambid. Senere viste det sig, at det var en politiassistent fra Nordsjællands Politi, der havde kidnappet hunden, som protest mod hundeloven. "Vi politifolk kommer i konflikt med vores egen moral, når fredelige familiehunde aflives for bagateller«, sagde politiassistent Lars Bo Lomholt til TV2/Lorry. Sagen om den dødsdømte schæferhund og politiassistenten har vakt stor opmærksomhed. På facebook f. eks. har hundredevis af borgere bifaldet politiassistentens bortførelse af hunden Thor. Hvor går grænsen mellem civil ulydighed og sund fornuft? Hvilken indflydelse har de sociale medier på udøvelsen af civil ulydighed? Hvad betyder det for et demokratisk samfund, at borgerne udfordrer loven? Vi spørger vores samfundspanel, som i dag består af : Anders Heide Mortensen, kommunikationsrådgiver, Heide Kommunikation Steen Schapiro, filminstruktør, debattør og underviser Julia Lahme, forfatter & direktør Camilla-Dorthea Bundgaard, chefredaktør, Damefrokosten.com

Meningsmaskinen

4/2/2013