Meningsmaskinen

'Meningsmaskinen' var et debatprogram hvor skiftende paneler diskuterede samfundsemner indenfor kultur, politik og økonomi m.v.

En grov tone og total mangel på respekt for lærerne er et stigende problem blandt mange indvandrerbørn og børn fra socialt belastede familier. Sådan lyder meldingen fra Danmarks Lærerforening. - Skældsordene er i virkeligheden en udmøntning af den problemstilling, at vi møder stadig flere elever i skolen, der ikke hjemmefra er blevet opdraget til at være en del af et fællesskab, siger formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo, til TV2. Hvad skyldes problemet med grimt sprog og manglende respekt for lærerne blandt mange indvandrerbørn? Skal lærerne finde sig i at blive kaldt luder og idiot, uden at det har konsekvenser? Hvad stiller man op med elever, uanset herkomst, der saboterer undervisningen? Vi spørger vores ungepanel, der i dag består af: Eric Alexander Bonde, studerende, Statskundskab, KU Alberte Bang, studerende, Falkonergården Gymnasium Samira Nawa, økonomistuderende, debattør Mathias Mølsted Andersen, jurastuderende & frivillig ved Ungdommens Røde Kors

Meningsmaskinen

26/10/2012