Meningsmaskinen

'Meningsmaskinen' var et debatprogram hvor skiftende paneler diskuterede samfundsemner indenfor kultur, politik og økonomi m.v.

I en nylig udgave af Politiken kan man læse, at Copenhagen Creative Task Force vil skabe en creative hub i Kødbyen. Den sætning betyder noget i retning af, at Københavns kommunale tænketank vil styrke byens kreative erhverv - men hvor kommer alle de engelske ord fra? Hvorfor forfalder vi danskere til at bruge en masse engelske ord og udtryk? Værner vi nok om det danske sprog, eller er vi så at sige godt i gang med at outsource det? Gør det overhovedet noget, at engelsk vinder indpas i det danske sprog i disse globaliserede tider? Vi spørger vores kulturpanel, der i dag består af: Steen Schapiro, filminstruktør, debattør & underviser; Morten Vammen, dokumentarisk & musiker; Malene Trock Hempler, filosof & ekstern lektor; Jon Stephensen, teaterdirektør, Aveny T.

Meningsmaskinen

6/9/2012