Meningsmaskinen

'Meningsmaskinen' var et debatprogram hvor skiftende paneler diskuterede samfundsemner indenfor kultur, politik og økonomi m.v.

Færre og færre unge melder sig ind i en traditionel fagforening, og det kan på længere sigt føre til, at mange danskere får mindre i løn. Sådan lyder meldingen fra Christian Lyhne Ibsen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier på Københavns Universitet. Manglende viden om fagforeningernes funktion, medlemspris og mangel på faglig identitet er blandt de faktorer, som ifølge arbejdsmarkedsforskere holder de unge væk fra de traditionelle fagforbund. Hvordan har synet på fagforeninger ændret sig i de sidste 20 år? Hvad kommer ungdommens manglende viden om de traditionelle fagforeningernes rolle til at betyde? Har de traditionelle fagforeninger en fremtid? Vi spørger vores samfundspanel, der i dag består af: Camilla Paaske Hjort, cand.mag., freelancejournalist, klummeskribent & debattør Camilla-Dorthea Bundgaard, chefredaktør, Damefrokosten.com Jon Stephensen, teaterdirektør, Aveny T Poul Joachim Stender, præst.

Meningsmaskinen

4/11/2012