Højesteret: Kvinde kan udvises på grund af sin mands trafikulykke

Skal ukrainske Iuliia Domina udvises, fordi hendes mand valgte kontanthjælp frem for førtidspension efter en alvorlig ulykke? Det afgøres i Højesteretten.

Ukraniske Iuliia Domina og hendes danske mand, Max Bendtsen, har høj puls i disse dage. 

I tre år er de blevet hevet gennem det danske retssystem for at få ret til familiesammenføring, så Julia kan blive boende i Danmark. 

Onsdag startede deres sag i Højesteretten. 

quote Det er en absurd virkelighed, hvis man skal opgive alle tilknytninger til arbejdsmarkedet for at få sin ægtefælle hertil.

Max og Iuliias advokat, Eddie O. R. Khawaja

- Den har været rigtig hårdt. Her de sidste par uger har jeg ikke kunne sove. Det kan enten blive en god eller en dårlig jul, siger Max Bendtsen foran Retten.

Max Bendtsen kom i 2009 ud for en alvorlig trafikulykke, der blandt andet sendte ham i koma i en måned. Da han kom sig igen, blev han tilkendt kontanthjælp, og dét er årsagen til, at deres familiesammenføringssag kører i dag. 

Han opfyldte nemlig ikke forsøgerpligten over for sin hustru, som det hedder. Man må nemlig tre år inden ansøgningen ikke have været på overførselsindkomst. 

Han kunne dengang have fået førtidspension, men Max Bendtsen var opsat på at fortsætte på arbejdsmarkedet og har derfor været i jobtræning og dermed i kontanthjælpssystemet. 

Parrets advokat, Eddie O. R. Khawaja er overbevist om, at Højesteretten er på familiens side: 

- Det er en absurd virkelighed, hvis man skal opgive alle tilknytninger til arbejdsmarkedet for at få sin ægtefælle hertil. Derfor er min opfattelse, at det at han kunne være gået på førtidspension, det skal ikke komme ham til skade. Det er mit håb, at det sker, og jeg har en kraftig forhåbning om, at det ender med, at Julia får lov at blive her. 

En god eller dårlig julegave

Familien mener ikke, at det er en retfærdig sag.

quote Jeg ville jo bare vise, at jeg kunne rejse mig fra kørestolen og få et arbejde. Det var for tidligt i min alder at få førtidspension. Jeg er 27.

Max Bendtsen

- Jeg ville jo bare vise, at jeg kunne rejse mig fra kørestolen og få et arbejde. Det var for tidligt i min alder at få førtidspension. Jeg er 27. Det er jo ikke min skyld, at jeg har været ude for en ulykke, det er jo ikke min skyld, at jeg var på kontanthjælp, siger han.

Parret modtager dommen i sagen den 22. december. En dom, der beslutter, hvorvidt Iuliia  skal forlade Danmark og sin familie eller ej.

- Vi vil blive splittede selvføgelig, og det vil påvirke vores barn rigtig meget, siger Iuliia selv. 

Sagen har stået på i tre år, og det er altid ved juletid, at der falder dom. 

- Hvert år inden jul, sker der noget i sagen. Så måske det bliver en god gave - måske en rigtig dårlig gave, siger hun. 

Udlændingenævnet har ikke ønsket at medvirke, da nævnet ikke udtaler sig om konkrete sager

Overblik over Max og Iuliias sag

Max Bendtsen kom ud for en trafikulykke og modtog kontanthjælp, mens han kom sig.
Da parret søgte om familiesammenføring fik de afslag, fordi Max havde modtaget kontanthjælp.
Han levede altså ikke op til forsøgerpligten, der siger, at man inden for tre år før ansøgningstidpunktet ikke må have modtaget kontanthjælp. 
I Østre Landsret blev det afgjort, at Udlændingestyrelsen diskriminerede, når man ikke tog hensyn til Max Bendtsens handicap, og sagen skulle behandles på ny. 
Den dom ankede Udlændingenævnet til Højesteret. 
Sagen behandles i disse dage.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik