Fortvivlet familie: Iuliia har seks dage til at forlade Danmark

Ukrainske Iuliia Domina Bendtsen må ikke blive i Danmark hos sin mand og deres fælles datter. Fordi hendes mand, Max, var på kontanthjælp efter trafikulykke.

- Jeg har lige taget nogle beroligende piller. Jeg kan slet ikke finde ud af , hvad jeg skal gøre.

Sådan lyder det fra Max Bendtsen fra Køge. Han og hans ukrainske hustru, Iuliia Domina Bendtsen, har netop fået den nedslående besked, at Iuliia senest skal forlade Danmark om seks dage - den 9. januar.

Lige før jul fastslog Højesteret, at Iuliia ikke kan blive i Danmark, fordi Max Bendtsen har været på kontanthjælp, og dermed ikke lever op til kravene om forsørgerpligt. Kontanthjælpen fik han efter en alvorlig trafikulykke, som sendte ham i koma, og hvor han pådrog sig en hjerneskade. 

Havde han valgt at gå på førtidspension var problemet aldrig opstået. Så kunne Iuliia godt være blevet i landet.

Sammen har parret en lille pige, Alisa, og netop barnet begrunder, at Iuliia skal have lov at blive i landet, mener parrets advokat, Eddie O. R. Khawaja. 

Umiddelbart efter Højesterets dom indgav han derfor en ny ansøgning til Udlændingestyrelsen.

Ifølge Eddie O. R. Khawaja har EU-domstolen tidligere slået fast, at man ikke kan udvise en borger fra et ikke-EU-land, når en unionsborger, som her er det fælles barn, er afhængig af vedkommende.  Og datteren Alisa er afhængig af Iuliia, mener advokaten.

 - Max er ikke i stand til at tage vare på barnet. Og det vil være i strid med helt fundamentale rettigheder, hvis barnet tvinges til at forlade Unionens område, siger Eddie O. R. Khawaja tirsdag til TV 2 Lorry.

I øjeblikket overvejer advokaten og parret desuden, om sagen skal indbringes for FN's Handicapkomité, fordi de mener der er tale om ulovlig forskelsbehandling. Et resultat Østre landsret også nåede frem til, men som altså blev underkendt af Højesteret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik