Det var lige, så hårene rejste sig på Jan Grothe Svensson fra Anisse ved Helsinge, da han søn onsdag kom hjem fra skole og fortalte, hvad der var sket den eftermiddag.
- Jeg tænke: Det kan ikke passe, sådan noget sker ikke hos os. Men det gjorde det, siger han.
Sønnen havde set, hvordan tre unge fra andre skoler i kommunen trængte ind i de store elevers afdeling på den lokale Bjørnehøjskolen og spurgte efter to 9. klasses elever.
Efter en kort ordveksling blev de to elever slået så hårdt i hovedet, at den ene fik hjernerystelse.
Dagen før var den gal på Ny Hollænderskolen midt på Frederiksberg. 10 maskerede unge lå på lur og gennemtæskede en 9. klasses elev, de havde set sig sur på, da han kom ud fra skolen.
Frederiksberg kommune siger i dag til TV2 Lorry, at sådan et overfald er helt usædvanligt.
- Det er heldigvis noget, vi stort set aldrig ser. Det er meget voldsomt og ubehageligt, ikke mindst for den unge dreng, der har oplevet det og for hans familie, siger Inger Andersen, der er Børne- og Ungechef på Frederiksberg.
Den unge fra Frederiksberg slipper heldigvis uden men. Men vi skal ikke længere tilbage end til midten af november sidste år, før 17-årige Mads Skjoldsøge fra Hillerød mistede SIT liv, da han en eftermiddag blev hentet ud af sin Handelsskole af en vred 16-årig.
Kort efter lå han stukket ned i en nærlæggende tunnel.
Selvom det pludselig ligner en uhyggelig trend, så er det ikke opfattelsen, når vi spørger rundt omkring. Heller ikke i Anisse.
- I de 14 år, jeg har været skoleleder på Bjørnehøjskolen, har jeg aldrig oplevet noget lignende, fortæller skoleleder Ole Petersen, og fortsætter:
- Jeg tænker, at der sker ting og sager mellem unge mennesker, det gjorde der også der, hvor jeg voksede op. Dengang var medierne bare ikke så hurtige til at fortælle om det.
Skoleledernes forening giver ham ret. Overfald som de her, hvor unge udefra trænger ind på en skole, er meget sjældne.
Til gengæld oplever de ude på skolerne, at nogle unges vrede meget let forstørres, når alle følger med i alles kommunikation på mobilerne.
- Det er blevet mere råt, og det går meget hurtigt. Det er nemt at kommunikere en historie ud, den behøver ikke engang at holde vand, og så er man lynhurtig til at samle nogen, der kan reagere på det, siger Claus Hjortdal, der er formand for skolelederne.
Han opfordrer de voksne til at skabe sådan et klima, at børnene fortæller det på skolen eller derhjemme, hvis de er bange for, at noget er under opsejling.
- Så har vi en chance for at få politi- og SSP-samarbejdet ind over. Men det kan være svært, fordi det går så hurtigt, siger Claus Hjortdal.
Frederiksberg kommunen har bedt deres skoler og SSP-medarbejdere om at være ekstra opmærksomme nu.
- Og så vil vi selvfølgelig kigge nærmere på den her episode og se, om vi kan lære noget af den. Men generelt er Frederiksberg et utroligt trygt sted at være, også for unge, siger Børne- og Ungechef Inger Andersen.
I Gribskov kommune, hvor Bjørnehøjskolen ligger, vil skolebestyrelserne fra alle skoler nu sætte sig sammen og finde ud af, hvordan forældrene kan hjælpe alle børn med at styre den vrede, som de sociale medier forstærker.
Onsdag eftermiddag var Jan Grothe Svenssons søn så rystet over overfaldet, at han tog en omvej for at komme hjem - for at undgå en tunnel, hvor tæskeholdet muligvis kunne hænge ud.
- Så jeg håber ikke, det er trend, men det er i hvert fald noget, som vi forældre må stå sammen om så det ikke bliver det, og samtidig give vores børn den tryghed der skal til, så de tør gå i skole, siger Jan Grothe Svensson, der er skolebestyrelsesformand på Bjørnehøjskolen og initiativtager til den fælles indsats.
Indtil da har Bjørnholmskolen lavet en række gode råd til deres elever, hvis de fremover skulle kommer ud for noget lignende:
- Få fat i en voksen
- Afled opmærksomheden
- Bliv hos kammeraterne
- Tag et screenshot af digitale trusler
- Tal pænt så folk slet ikke bliver sure på dig
