Er det her årets vildeste mål? Lyngby-spiller dobbelt-flugter bolden i kassen

Lyngby Boldklub var overlegne, da de tæskede Slagelse 9-0 i tredje runde af Sydbank Pokalen. Holdet brillerede, men en enkelt spiller er løbet med opmærksomheden.

Lyngby Boldklub, der normalt huserer i landets bedste fodboldrække, måtte onsdag et smut til Vestsjælland for at spille mod Slagelse fra den danske 2. division.

Efter et nyligt nederlag i Superligaen mod AGF, var der god brug for oprejsning i pokalturneringen. 

Og det må man sige, at nordsjællænderne fik...

Kampen endte 9-0, så mål var der rigeligt af. Et enkelt af dem udmærkede sig dog i særlig grad.

Med ti minutter tilbage af kampen og stillingen 6-0 lavede forsvarsspilleren Nicolai Geertsen, hvad der ligner årets vildeste mål. 

Efter et hjørnespark formåede han bagerst i feltet at udføre et sideliggende saksespark. Bolden tordnede ind i overliggeren for at returnere direkte tilbage til ham, så han endnu en gang kunne flugte den i kassen. 

Du kan se det vanvittige mål øverst i artiklen. 

Lyngby Boldklub er nu klar til fjerde runde af landets pokalturnering, mens de ligger næstsidst i Superligaens tabel. Her møder de på hjemmebane den 20. november ligaens bundhold AC Horsens. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik