Vil sælge fredede bygninger og smide kunstnere på porten: Nu er der håb forude

Den historiske industriby Raadvad, der huser kunsthåndværkere og små virksomheder, skal sælges til private ejendomsselskaber. Men efter massiv modstand kan kommune og kunstnere ane håb forude.

Du kan se TV 2 Lorrys søndagsmagasin 'Hvad er det med Raadvad?'  nederst i artiklen.

I en lysning langs Mølleåen kiler en industriel enklave fra 1600-tallet med historiske bindingsværksbygninger og murstenshuse og en vandmølle fra 1643 sig ind blandt trækronerne mellem Jægersborg Hegn og Dyrehaven nord for København.

Mens industrien for længst er forsvundet, huser bygningerne fortsat en række små virksomheder, der holder traditionen om gammeldags kunsthåndværk i hævd i Raadvads gamle fabrikker.

En smed, en stenhugger, en billedhugger, en maler, en møbelsnedker, en bronzestøber, en stofdesigner, en keramiker, en væver og en fotograf er blandt de kunsthåndværkere, der anvender den gamle knivfabrik fra 1758, der blev startskuddet til kogegrejsmærket, der har sit navn fra industribyen.

Raadvads fredede bygninger huser sågar Center For Bygningsbevaring.

Men alt dette har siden oktober sidste år været i overhængende fare for at skulle dreje nøglen om.

En beslutning truffet på rådhuset i Lyngby i onsdags ser dog nu ud til at kaste kunsthåndværkerne en redningskrans.

Raadvad: Industriens vugge i Danmark

Raadvad er et ud af en flere tidlige industrianlæg, der blev anlagt langs Mølleåen nord for København, hvor de udnyttede åens vand som kraftkilde. Området kaldes ofte for den danske industris vugge.

 

Industriproduktionen i Raadvad begyndte i 1643, hvor der blev anlagt en lille mølle til fremstilling af våben og landbrugsredskaber.

 

Raadvad består af flere klynger huse opført omkring åen og mølledammen. De spænder over en lang periode, og man kan derfor følge produktionsbygningernes udvikling fra 1700-tallet til begyndelsen af 1900-tallet.

 

Området er især kendt for sit aftryk på dansk sølvtøj. Georg Jensen er født og opvokset i en af Raadvads gule huse. Knivmærket Raadvad kommer sjovt nok også fra Raadvad.

 

Produktionen i Raadvad fortsatte indtil 1973, hvorefter den flyttede til Brønderslev.

 

I 1986 blev knivfabrikken gennemgribende restaureret og indrettet til et center for bevaring af gamle håndværk.

 

Raadvads bygninger er fredet.

 

 

Kilde: Slots og Kulturstyrelsen

Naturstyrelsen, som ejer det gamle fabriksområde, vil frasælge delen af Raadvad, der rummer de kunstneriske erhvervslejemål og 48 lejeboliger til private ejendomsselskaber.

Mens beboerne i lejeboligerne har fået muligheden for at danne en andelsboligforening for at kunne beholde deres fredede hjem, så er kunsthåndværkerne og de små virksomheders skæbne særdeles usikker.

Med salget står deres lejemål nemlig til at blive overdraget til ejendomsselskabet SAP9 Group A/S, da de ikke er omfattet lejeloven. Fordi de ikke er det, kan selskabet vælge at skrue huslejen gevaldigt op.

- Man kan kun ødelægge en kulturarv én gang

En sådan manøvre vil være lig med et dødsstød til den kunstneriske enklave.

Det fandt TV 2 Lorry ud af, da vi i forbindelse med et afsnit af Søndagsmagasinet tilbragte nogle dage i selskab med industribyens kunsthåndværkere.

- Selvfølgelig vil vi kunne overleve en lille huslejestigning, men et kæmpe hop vil uden tvivl udskifte hele klientellet herude. Og så vil stedet i den grad skifte karakter, har designeren Henriette Melchiorsen, der har værksted i Raadvad, tidligere sagt til TV 2 Lorry.

- Man kan kun ødelægge en kulturarv én gang. Og hvis det sker, så er stedet tabt for altid.

Værkstederne er især drevet af passion og ikke penge, hvorfor flere lejeres månedlige profit er ganske beskedent.

- Man kan ikke bare sige, at hvis huslejen stiger, så må I bare arbejde noget mere. For det er processer, der tager meget lang tid, siger billedhuggeren Stine Ring Hansen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Billedhuggeren Stine Ring Hansen (tv), smeden Rasmus Bugge og designeren Henriette Melchiorsen (th) frygter for værkstedernes fremtid.
Billedhuggeren Stine Ring Hansen (tv), smeden Rasmus Bugge og designeren Henriette Melchiorsen (th) frygter for værkstedernes fremtid.
Foto: TV 2 Kosmopol

Flere tusinde underskrifter indsamlet

Da planerne om et muligt salg af Raadvad blev annonceret, startede Stine Ring Hansen på vegne af værkstederne underskiftsindsamlingen ”Støt bevarelse af værkstederne på Raadvad Gl. Knivfabrik”. Her har flere end 4.300 personer tilkendegivet støtte til værkstederne.

En gennemgående kritik fra værkstedsbrugerne går især på, at planer er blevet lagt og beslutninger truffet hen over hovedet på dem uden forståelse for Raadvads sjæl.

- Jeg håber, at dem, der kommer til at overtage, her tænkt mere over, hvad det egentlig er, der foregår herude, end dem, der har tænkt sig at sælge det, siger Rasmus Bugge, der er smed og medejer af Raadvad Smedie.

- Ville man sælge Rundetaarn? Jeg mener, der er kulturarv, der er så vigtig, at man ikke skal sælge det – og især ikke til private, siger Henriette Melchiorsen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foruden kunstværkstederne er Raadvad også hjemsted for beboere i 48 boliger. Den kendte sølvsmed Georg Jensen er født og opvokset i en af disse boliger, hvor hans far var pandesmed og sliber på knivfabrikken.
Foruden kunstværkstederne er Raadvad også hjemsted for beboere i 48 boliger. Den kendte sølvsmed Georg Jensen er født og opvokset i en af disse boliger, hvor hans far var pandesmed og sliber på knivfabrikken.
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

quote Eftertiden vil ikke tilgive os, hvis vi lader det forsvinde

Simon Pihl Sørensen (S), viceborgmester og formand i Byudvalget

Borgmestre vil kæmpe imod

Harmen over udsigten til et muligt farvel for kunstværkstederne har også vakt genlyd på rådhusgangene i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal, hvis areal Raadvad strækker sig over.

Her har de to borgmestre begge givet udtryk for, at de vil arbejde for at sikre værkstedernes fremtid.

- Jeg synes, man burde have set på, om man ikke kunne have solgt det i en fondskonstruktion, hvor kunsthåndværkerne kunne have været medejere. Eller på anden måde kunne have fundet en løsning, hvor man ikke bare solgte til højestbydende, har Lyngby-Taabæk-borgmesteren Sofia Osmani (K) tidligere sagt.

- Bygningerne er fredet, det kan man ikke rokke ved. Men derudover ligger der en ekstremt stram lokalplan for området, hvor vi fra starten af har meldt ud, at vi ikke ønsker at rokke ved. Vi vil bevare det område, som vi har det i dag. Vi vil bevare værkstedsfunktionerne, lyder det fra Rudersdals borgmester, Jens Ive (V).

Artiklen fortsætter efter billedet.

Den gamle knivfabrik fra 1758, hvor værkstederne holder til.
Den gamle knivfabrik fra 1758, hvor værkstederne holder til.
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Byudvalg bremser salget

Onsdag blev der kastet en gedigen livline ud til kunsthåndværkerne.

På et møde i Byudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune besluttede et flertal nemlig at trodse forvaltningens anbefalinger og nedlægge et vaskeægte forbud.

Naturstyrelsen havde ansøgt om tilladelse til at opdele det gamle industriområde Raadvad i en beboelsesdel og en erhvervsdel, hvilket er en forudsætning for at kunne sælge området til det private ejendomsselskab.

Men her besluttede udvalget at nedlægge et såkaldt paragraf 14 forbud, opkaldt efter en paragraf i planloven. Og et sådant forbud sætter salget på pause for nu.

Planlovens § 14

"Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet kan højst nedlægges for et år. Kommunalbestyrelsen tinglyser forbuddet på den pågældende ejendom. Tinglysningen er uden betydning for forbuddets gyldighed."

 

 

Kilde: Retsinformation

- Penge kommer og går, men det gør kultur og historie desværre ikke. Hvis vi tillader de her planer at afvikle det, får vi det aldrig tilbage. Og eftertiden vil ikke tilgive os, hvis vi lader det forsvinde, siger Simon Pihl Sørensen (S), der er viceborgmester og formand i Byudvalget, til TV 2 Lorry.

Med beslutningen skal Lyngby-Taarbæk Kommune nu sætte gang i en proces, hvor en ny lokalplan for Raadvad skal udarbejdes. Og denne skal ifølge viceborgmesteren gøre det tydeligt, at kunstværkstederne ikke kan presses ud.

- Vi har en ambition om at bevare den kulturarv og den funktion, der er i Raadvad i dag. For os handler det om, at Raadvad er et sted, hvor man har formidling af kunsthåndværk og industrikultur. Vi skal kæmpe for at bevare stedet med dets værksteder. Derfor vil vi nu lave en ny lokalplan, som skal tydeliggøre det endnu mere, siger han.

Naturstyrelsen har udvalgt selskabet Freja Ejendomme til at stå for salget. Det er dem, der skal sælge værkstederne til SAP9 Group A/S. Fordi sagen fortsat er i gang og salget endnu ikke er gennemført, ønsker den administrerende direktør i SAP9 Group A/S, Ulrik Jørgensen, ikke at udtale sig om planerne for stedet.

Se hele vores Søndagsmagasin 'Hvad er det med Raadvad?' herunder:

Stine Ring Hansen er billedhugger, Rasmus Bugge smed, Karin Carlander væver. Men de har et til fælles. Sammen med en stribe andre passionerede håndværkere og kunsthåndværkere har de til huse i Raadvads fredede bygninger, der gemmer på et flere hundrede år gammelt stykke dansk industrihistorie.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik