Den borgerlige krig i Lyngby-Taarbæk er slut. 

Konservative og Venstre har forbrødret sig og indgået valgforbund, hvilket var en utænkelig situation for bare få år siden. Konservative har trukket det længste strå, og det vil formentlig blive cementeret til kommunalvalget. 

Spørgsmålet er nu, hvor dette nye venskab efterlader den såkaldte Lyngby-model, der med en konservativ borgmester og en socialdemokratisk viceborgmester har styret kommunen næsten uafbrudt i årtier. 

Hvad er der på spil?

Det er borgmesterposten i hvert fald ikke. 

Sofia Osmani (K) vil med stor sandsynlighed fortsat stå i spidsen for Lyngby-Taarbæk efter kommunalvalget. Lyngby-Taarbæk har altid været en borgerlig kommune og også Venstre peger nu på Sofia Osmani som borgmester.

I stedet bliver det mere interessant at se, hvem Sofia Osmani og Det Konservative Folkeparti vil vælge som sin nærmeste samarbejdspartner efter valget.

Hvem er favoritten og hvorfor?

Det er Sofia Osmani fra Konservative. Hun har gode politiske kort på hånden og er en populær skikkelse i Lyngby-Taarbæk, hvor ingen af de andre lokalpolitikere når hende til sokkeholderne, når det kommer til personlige stemmer.

Konservative har i dag ti ud af 21 mandater i kommunalbestyrelsen. Der skal altså kun høstes et enkelt mandat mere, før der er absolut flertal. Det er et realistisk scenarie, selvom Konservative også fik et par heldige mandater ved sidste valg, fordi de andre partier i valgforbundet ikke kom ind.

Men også uden et absolut flertal ser Sofia Osmani ud til at kunne fortsætte som borgmester, for hun har opbakning fra flere af de andre partier i kommunalbestyrelsen.

• Socialdemokratiet er i dag det næststørste parti i Lyngby-Taarbæk og har i årtier – med en enkelt undtagelse - været en fast samarbejdspartner for Konservative i en konstellation, der er blevet kaldt Lyngby-modellen. Socialdemokratiets spidskandidat og nuværende viceborgmester, Simon Pihl Sørensen, har udtalt, at Socialdemokratiet vil pege på Sofia Osmani igen, hvis der er borgerligt flertal i Lyngby-Taarbæk efter kommunalvalget.
• Derudover er Konservative denne gang gået i valgforbund med Venstre. Det er opsigtsvækkende, for de to partier har tidligere haft gevaldige samarbejdsvanskeligheder, men nu er der altså kommet nye boller på suppen. Spidskandidat Christine Dal har på forhånd trukket sig fra kampen om borgmesterposten ved at sige, at Venstre vil pege på Sofia Osmani. Det sker ifølge Christine Dal for at sikre, at der er et borgerligt flertal, så Konservative ikke nødvendigvis behøver at samarbejde med for eksempel Socialdemokratiet.

Hvem er førsteudfordreren, og har han en chance?

Sigurd Agersnap er spidskandidat for SF og den eneste, der for alvor kan kaldes en udfordrer til Osmani og Konservative. Det er realistisk, at SF vil gå frem til kommunalvalget, men Sigurd Agersnap har kun en ganske lille chance for at snuppe borgmesterposten.

• SF har i dag to mandater og er i valgforbund med Radikale Venstre og Enhedslisten, der har henholdsvis to og et enkelt mandat ud af de 21 i kommunalbestyrelsen. Det vil derfor kræve et helt andet kommunalvalg end normalt i Lyngby-Taarbæk, hvis magtbalancen skal rykke sig.
• Det er samtidigt nødvendigt, at Socialdemokratiet hopper med på vognen - men det er bestemt heller ikke utænkeligt. Spidskandidat Simon Pihl Sørensen er kendt som den evige kongemager i Lyngby-Taarbæk, men mon ikke han selv vil være borgmester, hvis der ligefrem kommer rødt flertal – i hvert fald hvis Socialdemokratiet bliver størst.

Der er dog ikke rigtig noget, der tyder på, at det scenarie vil udspille sig.

Hvordan gik det ved valget i 2017?

Konservative stormede frem og fordoblede antallet af mandater fra fem til ti i kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk.

Valgets tale var ikke til at tage fejl af, og hele kommunalbestyrelsen var med i konstitueringen og bakkede op om, at Sofia Osmani skulle fortsætte som borgmester.

Alle repræsenterede partier i kommunalbestyrelsen har i dag en eller flere formandsposter i fagudvalgene.