Uheldig maler fik vand til at fosse ud på plejehjem

To beboere er blevet genhuset efter en omfattende vandskade på et plejehjem i Lyngby.

Et plejehjem i Lyngby blev mandag ved middagstid ramt af en omfattende vandskade. 

Det oplyser Beredskab Øst til TV 2 Lorry. 

Beredskabet fik alarmen fra Plejecenter, Den Gamle Lyngby Statsskole, klokken 11.02 og rykkede ud med flere vandstøvsugere. Da de nåede frem kunne de konstatere, at der fossede vand ud af sprinkleranlægget på 3. sal. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Beredskab Øst rykkede ud med tre følgeskadekøretøjer med vandstøvsugere.
Beredskab Øst rykkede ud med tre følgeskadekøretøjer med vandstøvsugere.
Foto: Beredskab Øst

Maler snublede

Ifølge Tina Koch Ritter, chef for ejendomskontoret i Lyngby-Taarbæk Kommune, er en uheldig maler skyld i miseren, der nu er under kontrol. 

- Der står en person og maler på en stige, og han mister balancen. Han griber ud og får fat i en ledning tilknyttet sprinkleranlægget, der så blev aktiveret, siger Tina Koch Ritter til TV 2 Lorry. 

Vandet fra sprinkleranlægget har efterfølgende gjort to lejemål ubeboelige. De to beboere er derfor genhuset i to tomme lejemål på samme plejecenter, oplyser Tina Koch Ritter.

Artiklen fortsætter efter billedet... 

Beredskab Øst rykkede ud med tre følgeskadekøretøjer med vandstøvsugere.
Beredskab Øst rykkede ud med tre følgeskadekøretøjer med vandstøvsugere.
Foto: Beredskab Øst

Chokerede beboere

Vandet er også trængt ned på underliggende etager, men det har ifølge Tina Koch Ritter kun mindre betydning. Hun oplyser, at ingen beboere blev våde.

- Deres ting fik vand på sig, men det er selvfølgelig chokerende. Alle beboere er beroliget, og de er ved godt mod. Man kan sige, at det gav lidt underholdning derude, siger Tina Koch Rytter. 

Den uheldige maler er sendt på skadestuen, men er ikke umiddelbart kommet til skade. 

Der er lavet skadesrapport på de to vandskadede lejligheder og efterfølgende skal der åbnes op til loftet for at finde ud af, om der også er skader her. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik