Sunde Sko kæmper med svære økonomiske ligtorne efter corona-lån

Frivillige rådgivere fra netværket Early Warning bruger deres dyrebare fritid på at rådgive og hjælpe nødlidende virksomheder som skobutikken Sunde Sko. Efter 30 år på Lyngby Torv er butikken tvunget økonomisk i knæ på grund af tilbagebetaling af momslån.

Han frygter at gå konkurs, men kæmper for overlevelse til det sidste.

Fra i dag og to år frem skal ejeren af Sunde Sko i Lyngby, René Hartvig Rasmussen begynde at afdrage sit store corona-momslån til staten.

- De næste to år skal jeg tilbagebetale alt det, jeg har tabt de sidste to år efter skat. Jeg skal have penge med på arbejde, hvis jeg skal bevare butikken, siger René Hartvig Rasmussen.

Han er en af de tusindvis af virksomhedsejere, som i disse dage og uger med al magt forsøger at overleve økonomisk.

Indehaver af Sunde Sko, René Hartvig Rasmussen, er en af tusindvis af virksomhedsejere, som undrer sig over statens tidlige tilbagebetalingsfrist på coronalån. Foto: Niels Knuth, TV 2 Lorry
Indehaver af Sunde Sko, René Hartvig Rasmussen, er en af tusindvis af virksomhedsejere, som undrer sig over statens tidlige tilbagebetalingsfrist på coronalån. Foto: Niels Knuth, TV 2 Lorry

- Jeg undrer mig over, at vi ikke har fået længere tilbagebetalingsfrist af staten. Hvis jeg går konkurs, får staten jo slet ikke sine penge, siger han.

Eksperter med gratis rådgivning

I håb om butikkens overlevelse kontaktede han netværket Early Warning, som er et netværk etableret af Erhvervsstyrelsen.

Frivillige rådgivere som bankdirektører, iværksættere, økonomifolk, som igennem 15 år har rådgivet mere end 7000 virksomheder i modvind.

- Jeg forudser, at der kommer en stor pukkel af konkurser, siger Richardt Deleuran, Interim direktør fra firmaet Mind Switch - og som er en af de mere end 100 af netværkets konsulenter fra hele landet, som frivilligt bruger fritid på butikker som Sunde Sko.

Regeringen: Penge skal tilbagebetales nu

Alligevel afviser regeringen at udskyde fristen for tilbagebetalingen.

- Jeg forstår godt, at når man har lånt penge, at det selvfølgelig kan være frustrerende og hårdt, når tiden nærmer sig og man skal betale. Jeg tror bare, at ligegyldigt, hvornår det tidspunkt er, så er der nogle, der vil have det svært. På et eller andet tidspunkt, når man optager sådan et lån, så skal pengene altså betales tilbage. Og det tidspunkt begynder nu, sagde skatteminister Jeppe Bruus (S) tidligere på ugen til TV 2 Lorry.

Jeg tror ikke, at man har haft det lange sigte på, da man (regeringen, red.) for to år siden designede det her låneprogram, siger Richardt Deleuran, Interim direktør, Mind Switch.
Jeg tror ikke, at man har haft det lange sigte på, da man (regeringen, red.) for to år siden designede det her låneprogram, siger Richardt Deleuran, Interim direktør, Mind Switch.

Rådgiver Richardt Deleuran fra Early Warning under sig.

I lighed med både Dansk Industri, SMVdanmark og flere andre erhvervsorganisationer opfordrer også han regeringen til at forlænge tilbagebetalingsfristen.

- Jeg tror på, at hvis vi udvider perioden kan vi få sunde virksomheder godt igennem, og jeg tror ikke, at man har haft det lange sigte på, da man for to år siden designede det her låneprogram, siger Richardt Deleuran.

Hensigtsmæssigt at lade butikken gå konkurs

De kommende år vil økonomien i Sunde Sko være meget, meget hårdt trængt.

- Det er nok forsvarligt at lade den gå konkurs, og så må man gå ind og se på, om det er muligt at købe de aktiver, der er tilbage og starte op på ny i et nyt selskab, men det er jo ikke til nogens fordel - hverken for virksomhedsejeren, som også vil tabe penge, men bestemt heller ikke for långiveren - her staten - de vil tabe alle deres penge, siger Richardt Deleuran.

Foto: Niels Knuth, TV2 Lorry
Foto: Niels Knuth, TV2 Lorry

En anelse optimisme efter rådgivning

Efter råd fra Early Warning har Rene dog fået fornyet optimisme. Han fortsætter kampen og tror - trods alt - på Sunde Skos overlevelse.

quote Det hjalp mig rigtig, rigtig meget, for jeg var lige ved at smide håndklædet i ringen, det skal jeg ærligt indrømme. Det blev simpelthen for voldsomt det hele.

René Hartvig Rasmussen, Indehaver, Sunde Sko

- Da jeg stod foran alt det her med coronabetaling, og det hele begyndte at hobe sig op foran mig i februar måned, da virkede det hele meget, meget uoverskueligt. Og så fik jeg kontakt til dem, og de kiggede det hele igennem, og der var nogen, der hjalp mig med at se på, hvordan i alverden kan det her hænge sammen, og hvad kan vi gøre. Så det hjalp mig rigtig, rigtig meget, for jeg var lige ved at smide håndklædet i ringen, det skal jeg ærligt indrømme. Det blev simpelthen for voldsomt det hele. 

Så du tror på, at der er en lille chance for overlevelse?

- Jeg tror helt sikkert på, at der er en chance, ellers gad jeg ikke kæmpe videre, siger René Hartvig Rasmussen.

Fakta om Early Warning

  • Erhvervsstyrelsen etablerede Early Warning-programmet i 2007. 


  • Siden er der vejledt omkring 7500 små og mellemstore virksomheder, der oplever modgang.


  • 110 frivillige erhvervsfolk står klar med frivillig rådgivning.


  • Virksomhedsejere skal kontakte Early Warning i det regionale Erhvervshus, som hjælper med at danne overblik over situationen og planlægge en løsning for både virksomhed og ejer. Efter behov tilknyttes en frivillig rådgiver, som hjælper virksomheden med at gennemføre løsningen og komme på fode igen.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik