Snart bliver det lettere at få torsk på krogen i Øresund

Etableringen af en række stenrev i Øresund vil øge antallet af både fisk og krebsedyr, samtidig med at der vil brede sig en mindre skov af tangplanter.

Det bliver snart lettere at lande en torsk i Øresund, og sandsynligheden for at spotte et marsvin vil også vokse.

Over flere århundreder er mange af Øresunds stenrev blev støvsuget for sten til anlægsprojekter, men for at øge biodiversiteten under vandet, skal nogle af stenrevene nu genetableres.

Stenrev giver optimale forhold for både bundvegetation og fiskeliv, og de forventes derfor i løbet af kort tid, at udvikle sig til hjem for myriader af krebsedyr og fisk i forskellige størrelser.

- Vi er utrolig glade for den nyhed. Altså vi har hænderne oppe over hovedet, for det er dejligt, at vi nu kan få genetableret nogle stenrev i Øresund, siger formand for Foreningen af Skånsomt Kystfiskeri Søren Jacobsen, der selv sejler ud som fisker fra havnen i Helsingør.

Stenrev giver optimale betingelser for livet under vandet, fordi tangplanter får noget at hæfte sig fast på. Dermed dannes en mindre skov af tang, og det giver grobund for et stort fiskeliv.

quote Tang fungerer som levested for en lang række smådyr som eksempelvis krebsedyr. Og der kan være op til 100.000 af de her smådyr per kvadratmeter i et godt stenrev

Jon C. Svendsen, DTU Aqua

- Et stenrev fungerer jo som en slags børnehave for fisk, fordi det har den funktion, at fiskene får et sted, hvor de kan gemme sig. Det betyder, de får mulighed for at vokse sig store, og når fiskene bliver store, så bliver de jo også en gevinst for både os erhvervsfiskere, for fritidsfiskere og for lystfiskere, så det er rigtigt godt det her, siger Søren Jacobsen.

- Der er cirka 10-30 gange større biomasse i form af alger og bunddyr på sådan et stenrev, i forhold til den sandbund, der ligger umiddelbart rundt om stenrevet, siger Karsten Dahl der er havbiolog og seniorrådgiver på Aarhus Universitet.

Antallet af torsk kan blive 100-doblet

Undersøgelser fra genetableringen af nogle stenrev omkring Sønderborg i 2017 viser, at antallet af fisk kan vokse markant i løbet af meget kort tid. Med undervandskameraer undersøgte DTU Aqua forekomsten af torsk både før og året efter et stenrev blev udlagt, og effekten var overraskende stor.

- Antallet af torsk i det område hvor stenrevet var anlagt, det steg med en faktor 100, siger seniorforsker ved DTU Aqua Jon C. Svendsen, der stod for undersøgelsen.

At antallet af torsk kan vokse så meget, skyldes blandt andet, at fiskene i stenrevenes mange hulrum får gode skjulesteder fra naturlige fjender som sæler og skarv.

I DTU Aquas undersøgelse var fokus på udviklingen i torsk, men andre fiskearter vil formere sig på samme måde, fordi stenrev i løbet af meget kort tid vil blive fyldt med tangplanter.

- Tang fungerer som levested for en lang række smådyr som eksempelvis krebsedyr. Og der kan være op til 100.000 af de her smådyr per kvadratmeter i et godt stenrev, siger Jon C. Svendsen, der påpeger, at de mange småfisk fungerer som en essentiel del af fødekæden.

- Mange af smådyrene vil blive spist af nogle små fisk, og de små fisk vil så blive spist af lidt større fisk, og sådan fortsætter processen. Det kan forplante sig hele vejen op til de små hvaler vi har i danmark, altså dem der hedder marsvin, siger Jon C. Svendsen, og det bliver bekræftet af en anden havbiolog.

- Undersøgelser har vist, at allerede året efter at stenrev bliver lagt ud, så ses marsvinene i området dobbelt så tit, og når de er der, så bliver de der dobbelt så længe, siger Karsten Dahl, der er havbiolog og seniorrådgiver på Aarhus Universitet.

Havbiolog Karsten Dahl har med sit team udvalgt tre steder i Øresund, hvor det er oplagt at genskabe forsvundne stenrev. Se indslag her.

Stenrev kan genetableres ved Taarbæk, Hornbæk og Stevns

Regeringen aftalte i december sidste år med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet at afsætte 10 millioner kroner til at forbedre biodiversiteten i Øresund ved at genetablerer stenrev. 

quote Ved at genetablere stenrevene får vi virkelig boostet den biologiske diversitet

Karsten Dahl, Aarhus Universitet

Miljøministeriet har derfor bedt biolog Karsten Dahl fra Aarhus Universitet om at udpege oplagte og velegnede steder. Han har i en rapport peget på et stort område ud for Taarbæk, og to mindre områder ud for henholdsvis Hornbæk og Stevns i Køgebugt.

- Vi har gjort det, at vi er gået tilbage i nogle historiske kort og set på, hvor stenrevene lå for 100-150 år siden, og sammenlignet kortene med i dag.

- Alle stederne har der historisk ligget store naturlige stenrev, men nu er der altså kun resterne tilbage, siger Karsten Dahl.

- Ved at genetablere stenrevene får vi virkelig boostet den biologiske diversitet, som findes ude på den hårde bund i Øresund, siger Karsten Dahl.

Stenene fra stenrev er blevet brugt til byggeri

Stenrevene er de sidste par hundrede år gradvist forsvundet fra Øresund.

- Det er i høj grad blevet en mangelvare her i Øresund, for der er ikke rigtig nogle stenrev tilbage her i den centrale del af Øresund. Der er nogle ved Gilleleje i nord, og nogle nede ved Stevns i syd, men ellers er det næsten kun rester af sten, der er tilbage, siger Karsten Dahl.

Stenene er blevet hentet op fra havbunden til brug i byggebranchen. Blandt andet er de fleste havne og moler bygget af sten fra havets bund.

- Store sten har været et rigtig vigtigt råstof, for vi er jo sådan en kystfarernation, så vi har haft behov for at bygge et væld af havne langs kysten, siger Karsten Dahl.

Ud fra gamle søkort kan man se, at stenrevene tidligere skød højt op i vandet.

- Her ved Taarbæk Rev, der lå stenene engang i så store bunker, at de kun var 2-3 meter under havoverfladen, og sådan ser dybdeforholdene slet ikke ud i dag. Nu skal man mellem fem og otte meter ned, før vi finder resterne af de sten, der er tilbage, siger Karsten Dahl.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik