Skovrider: Træls vi skal rydde op efter de unges fest

Årets omdiskuterede puttefest forløb godt - set i forhold til sidste års indlæggelser - men skraldet ligger lørdag tilbage i Dyrehaven.

Fredagens store gymnasiefest i Dyrehaven nord for København havde på forhånd mødt kritik efter sidste års problemer, hvor massive bunker af skrald og flere unge, der med alt for høje alkoholpromiller blev kørt væk i ambulancer.

Anderledes gik det fredag aften, hvor omkring 8000 gymnasieelever deltog i den såkaldte ”Puttefest”, hvor man hilser de nye 1.G’ere velkommen.

Opgørelsen fra Røde Kors efter festen viser, at 120 personer var forbi samaritterne, hvoraf fire blev hentet i ambulance, men ingen af disse var relateret til alkohol.

Også Nordsjællands Politi har meldt om en rolig aften.

Naturstyrelsen: Giv selv et nap med

Lørdag morgen var det så Naturstyrelsens tur til at besigtige Dyrehaven efter aftenens udskejelser. Otte mand var mødt frem for at rydde op efter de unge.

Skovrider hos Naturstyrelsen, Hans Henrik Christensen, synes også, det er gået mindre vildt for sig i forhold til tidligere år, "men finder det alligevel træls, at det er nødvendigt at otte mand fra Naturstyrelsen skal gå og samle skrald."

- Det er ikke særligt sjovt at gå rundt og rydde op efter andre, så en lidt bedre kultur hos de unge mennesker – og måske også deres forældre, hvor de lige kunne komme og give et nap med efter udskejelserne – det havde været rart, siger Hans Henrik Christensen til TV 2 Lorry.

Førhen gjorde man det selv

Ifølge skovrideren har festerne været afholdt i mange år. Før i tiden havde enkelte gymnasier mindre arealer, hvor de selv kom og ryddede op dagen efter.

Men for fire år siden, blev det hele samlet til én stor fest i Ulvedalene, og siden da er der ikke blevet taget ansvar for at rydde op dagen efter.

Men på trods af lørdagens nødvendige oprydningsarbejde, så mener Hans Henrik Christensen, at det i år er gået meget bedre end de foregående år.

- Vi har forberedt os godt sammen med politiet, natteravnene og Røde Kors, og det har givet resultat. Og så tror jeg den store medieomtale har hjulpet til, at der er blevet snakket om det på gymnasierne og rundt omkring spisebordene, siger han til TV 2 Lorry.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

signe i vindue 2

playNår hele baggården synger ‘Hurtige Hænder’, bliver Signe på 3.tv rørt: Nu har naboer fået unikt sammenhold

20200807-120711-L-1920x1280we

Udkast til regler mod 'soundbokse' vækker vrede blandt bryggeboere: 'Det er fuldstændig håbløst'

Børnehjem magtanvendelse

Magtanvendelser mod anbragte børn og unge bliver ikke indberettet

Silas

Drenge fra børnehjem oplevede vold og trusler fra de ansatte, så begyndte de at filme alt med mobiltelefon

Lyngby-Taarbæk

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere