Rumæner varetægtsfængslet for 64 tricktyverier

En 30-årig rumænsk kvinde er blevet varetægtsfængslet i fire uger af retten i Lyngby for et stort antal tricktyverier i Nordsjælland.

Den 30-årige rumænske kvinde er mistænkt for organiseret tricktyveri. Hun har sammen med en medgerningsmand afluret pinkoder hos ældre og svage borgere, der handlede dagligvarer.

Efterfølgende blev dankortene stjålet, og der blev hævet beløb på mere end 233.000 kr. Hun er mistænkt for 64 forhold alene i Nordsjællands Politikreds.

Nordsjællands Politi er i gang med at indsamle sager fra resten af landet, og det skønnes, at der er tale om op mod 300 forhold til en endnu ukendt værdi.

Kvinden blev sammen med sin medgerningsmand anholdt i Frankrig og blev mandag overført til Danmark. Den anden mistænkte forventes at blive udleveret i den nærmeste fremtid.

- Der er tale om en alvorlig sag, hvor der er begået omfattende kriminalitet, og derfor er sigtelsen også rejst efter den paragraf i straffeloven, der omfatter organiseret kriminalitet. Takket være et godt politisamarbejde på tværs af grænserne er det muligt at retsforfølge den mistænkte, selvom hun for længst har forladt landet, siger anklagerfuldmægtig Line Rosberg fra Nordsjællands Politi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik