Renovering spærrer motorvej og bro de næste ni uger

De næste ni uger skal trafikanter på motorring 3 og Ørnegårdsvej i Lyngby pakke bilen med en ekstra portion tålmodighed.

Broen, der fører Ørnegårdsvej over motorring 3, skal nemlig renoveres, og det vil give gener både for trafikanter på motorvejen og broen. 

Renoveringarbejdet starter i dag, og det vil betyde, at et antal kørebaner på motorring 3 bliver spærret i aften- og nattetimerne, og hastigheden vil være sat ned til 80 kilometer i timen. I dagtimerne skulle alle baner forsat være åbne og hastigheden normal. 

Broen over Ørnegårdsvej vil være åben, mens renoveringen foregår, men kun et enkelt spor af gangen, der reguleres med lyssignal, og kun for lette køretøjer.

Det er altså en god ide at væbne sig med tålmodighed, hvis man vil krydse broen, da der kan opstå kø. Specielt i myldretiden.

Vejdirektoratet anbefaler at tung trafik i stedet bruger den sydlige tilkørselsvej ved genbrugsstationen. 

Arbejdet skyldes at betonen på undersiden af broen over motorvejen skal renoveres, mens der også skal laves mindre arbejder på oversiden.  

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik