Politi frygter farlige stoffer efter tre dødsfald i Lyngby

På en uge er tre personer i misbrugsmiljøet i Lyngby afgået ved døden.

Nordsjællands Politi frygter, at der florerer særligt stærke eller dårlige stoffer i misbrugsmiljøet.

Det står klart, efter politikredsen har udsendt en pressemeddelelse under overskriften "Dødsfald i misbrugsmiljø vækker bekymring".

Her oplyses det, at der i løbet af den seneste uge er tre personer fra misbrugsmiljøet i Lyngby, som er døde.

- Der har i alle tre tilfælde været tale om uventede dødsfald. Derfor har vi en bekymring om, at der kan være noget enten dårligt stof eller noget særligt stærkt stof i omløb, siger politikommissær Henrik Sejer fra Nordsjællands Politi.

Politikredsen undersøger lige nu, hvilket stof der er tale om og opfordrer særligt folk i misbrugsmiljøet til at være opmærksomme i den kommende tid.

- Vi er ikke sikre på, at der er tale om stof. His vi har et enkelt dødsfald i det miljø, er det ikke uventet. Men når vi har tre på syv dage, har vi en identifikation af, at noget er galt, siger Henrik Sejer til TV 2 Lorry.

Afventer retskemiske undersøgelser

Samtidig søger Nordsjællands Politi borgere, som har oplysninger om, hvilket stof der er tale om, og hvor det kommer fra.

Politikommissæren oplyser til TV 2 Lorry, at der ikke er fundet noget stof omkring de afdøde. Derfor afventer man de retskemiske undersøgelser.

- Der er noget her, der ikke ser helt fornuftigt ud, siger han og fortsætter:

- Vi kender dem fra Lyngby-området, så derfor tænker vi, at det kan være et regionalt problem.

Der er tale om to mænd og en kvinde, som er døde i løbet af den seneste uge. Den yngste af de tre var 36 år.

Hør mere om det farlige stof, der muligvis er i omløb i Lyngby, i dette indslag:

Nordsjællands Politi advarer nu om et farligt stof der er i omløb i Lyngby. Tre er inden for den seneste uge døde.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik