Person fundet død i lejlighed efter kraftig brand i Lyngby

Politi og brandvæsen var tidligt fredag morgen talstærkt til stede ved en kraftig brand i Lyngby. En person er fundet omkommet i ejendommen.

Både brandvæsen og politi var til stede ved en alvorlig brand i en lejlighed på Melagervej 5-7 i Kongens Lyngby fredag morgen.

Nordsjællands Politi oplyser klokken 11.45, at man har fundet en død person i ejendommen, hvor der var udbrudt brand.

Politiet har endnu ikke identificeret vedkommende og har derfor heller ikke kontaktet pårørende. Politiet kan ikke oplyse, om der er tale om en mand eller en kvinde.

Om vedkommende er død under branden eller inden er også fortsat uvist.

Ingen yderligere tilskadekomne

Beredskab Øst oplyste i første omgang på Twitter, at der var tilskadekomne på stedet, og at de havde rekvireret tre ambulancer. Der var dog ikke brug for at få folk kørt på sygehuset.

- Vi fik meldingen lidt før klokken 06.00, og da vi ankom var branden voldsom - både på forsiden og på bagsiden af lejligheden. Der stod to mennesker på en altan, som vi fik reddet ned med stige, fortæller Rasmus Storgaard, der er beredskabsdirektør i Beredskab Øst.

Ilden nåede hurtigt at brede sig til ejendommens tag og på et tidspunkt var omkring 30 mand fra tre brandstationer i gang med slukningsarbejdet.

Brandvæsen og politi var massivt til stede ved branden.
Brandvæsen og politi var massivt til stede ved branden.
Foto: Local Eyes

Beredskab Øst oplyser dog, at de har fået styr på flammerne, og at efterslukningsarbejdet med otte brandmænd nu er gået i gang.

Genhusning i gang

I alt otte lejligheder blev berørt af branden. Det er lejemål, som Lyngby-Taarbæk Kommune råder over.

Kommunen oplyser til TV 2 Lorry, at arbejdet med at genhuse beboerne nu er gået i gang.

I første omgang kan der blive tale om at placere dem på lokale hoteller og siden vil man forsøge at finde andre kommunale lejemål.

Der blev sendt tre ambulancer til branden i Lyngby.
Der blev sendt tre ambulancer til branden i Lyngby.
Foto: Local Eyes

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Politi retten i glostrup 112

29-årig dømt for vandvidskørsel: Spøgelsesbilist flygtede fra politiet på motorvej

Men in black demo

Mor til to tiltalt for at opfordre til hærværk fra talerstol

Mand fundet livsløs i Roskilde Havn

Livløs mand reddet op af havn

Rådhus

Borgerservice lukket efter bombetrussel

Lyngby-Taarbæk

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere