Oldgamle kemikalier sprængt væk på DTU

Gammel flaske gemt i kælder betød stort sikkerhedsopbud

Engang imellem skal der ryddes op! Det er holdningen på DTU, Danmarks Tekniske Universitet, i Lyngby, og en dag nåede de frem til områdets historiske kemikaliesamling, hvor flasker med alt muligt godt har stået på rad og række i årevis. Og i nogle af dem er indholdet ikke helt ufarligt.

-En af dem var en flaske, der indeholdt peroxid. Det er helt ufarligt, hvis man lader det stå - men det kan være farligt, hvis man åbner flasken, fortæller Jon Elmlund, der er beredskabskoordinator på DTU.

Flasken har stået stilfærdigt på sin hylde lige siden 1961, men  selv en lille flaske kan give anledning til en større indsats. Flasken indholdt ifølge Jon Elmlund cirka 500 milliliter væske, og det er altså nok til, at både brandvæsen og ammunitionsryddere blev involveret.

Morgenens indsats var aftalt på forhånd - som Jon Elmlund siger, så var der tale om en "planlagt bortskaffelse".

Ammunitionseksperterne fik transporteret flasken ud på en nærliggende boldbane, hvor den blev sprængt.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik