Lyngby henter stor profil i USA: "Vi slog til uden at tøve"

Den svenske midtbanespiller Mohammed Saeid skifter efter nytår fra den bedste fodboldrække i USA til Lyngby.

Superligaklubben Lyngby Boldklub bliver forstærket, når sæsonen i Alka Superligaen genoptages. 

Her vil midtbanespilleren Mohammed Saeid være en del af truppen, når han skifter til Lyngby efter tre sæsoner i Major League Soccer (MLS) i USA. 

Det oplyser Lyngby i en pressemeddelelse. 

Mohammed Saeid har underskrevet en kontrakt med Lyngby frem til sommeren 2020.

"Meget spændende spiller"

Mohammed Saeid er svensker og var tilknyttet akademiet i West Bromwich Albion, inden han i 2012 vendte tilbage til Sverige og fik sit gennembrud i Örebro SK. 

Her spillede han i tre år, inden han i 2015 skiftede til Columbus Crew i USA, hvor han også har spillet for Minnesota United og senest Colorado Rapids. 

- Mohammed Saeid er en rigtig dygtig og meget spændende midtbanespiller. Han har været en profil i Allsvenskan og MLS, så da chancen opstod, slog vi til uden at tøve, for det er ikke en hylde, vi normalt kan hente spillere fra, siger Lyngby-træner Thomas Nørgaard.

Mohammed Saeid har spillet 44 kampe i den bedste svenske række og 79 kampe i MLS.

Thomas Nørgaard beskriver sin nye spiller som hurtig og teknisk dygtig både med og uden bolden. 

Svenskeren støder til Lyngby-truppen efter nytår, og han er med, når Lyngby drager på træningslejr i det nye år.

/ritzau/

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik