'Kvinden med den tunge kuffert' fremstillet i retten i Lyngby

En norsk kvinde, som er kendt i Danmark under aliasset 'Kvinden med den tunge kuffert' bliver de næste tre dage stillet for retten i Lyngby.

Hvis man er til krimi og podcast kan navnet 'Kvinden med den tunge kuffert' næppe været gået ens ører forbi. 

I flere år har podcasten Third Ear (det tredje øre) ligget blandt Danmarks mest populære podcast med et radio-koncept, hvori de fortæller virkelige kriminalhistorier fra samfundet mere dystre side.

En af de historier, der nåede særdeles bredt ud til den danske befolkning, var serien 'Kvinden med den tunge kuffert'. Podcasten er lavet i samarbejde med Politiken, som i syv afsnit forfølger en norsk kvinde, der rejser rundt til forskellige klostre og snyder med sin identitet og gøremål, hvorefter hun stikker af igen. 

Historien nåede til sidst så bredt ud til den danske lytterskare, at det blev til en regulær heksejagt på kvinden, så folkene bag podcasten modtog massevis af henvendelser omkrig, hvor hun befandt sig. 

Tilstår enkelte bedragerier 

I dag befandt den 61-årige norske kvinde sig i retten i Lyngby, hvor hun er tiltalt for 24 forhold fra 2014 til sidste år. Her anklages hun for en stribe tilfælde af bedrageri på blandt andet Sjælland, Lolland og Bornholm. 

Tre dage er der afsat til sagen, som skal slå fast om den 60-årige kvinde skal dømmes for at have boet på klostre og refugier rundt omkring i Danmark uden at have betalt. I alt skønner Anklagemyndigheden, at kvinden har bedraget og stjålet for knap 40.000 kroner. 

Kvinden er desuden tiltalt for tyveri af kobberbestik samt at have lånt penge af personer, som hun aldrig har villet eller evnet at tilbagebetale. 

Mandag tilstod den 61-årige kvinde gennem sin forsvarer 10 af bedrageriforholdene. Hun afviser dog, at der er tale om groft bedrageri. De øvrige bedrageriforhold nægter hun.

Det skriver tv2.dk. 

Dømt for otte forhold i naboland

Politiet kunne sidste år fortælle, at den norske kvinde havde anvendt mere end 20 forskellige aliasser, når hun skulle bedrage penge ud af folk. 

Men det er ikke kun i Danmark, at hun er blevet sigtet for kriminelle handlinger. 

I Oslo tilstod kvinden syv tilfælde af bedrageri sidste år, og ifølge den norske avis Aftenposten har kvinden også otte svenske domme bag sig fra perioden 1992 til 2002. Det skriver Ritzau. 

'Kvinden med den tunge kuffert' har siddet varetægtsfængslet i sagen siden d. 30 juli. Der ventes dom i sagen på torsdag. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

byggeplads

playNu vil kommune give bøder, hvis chefer afsløres i snyd med løn

Set fra Nørrebro

Fra skumle hjørner til genbrugsgranit: Sådan skal Nørrebro-plads se ud

20190712-103314-4-1920x1280we.jpg

playSocial vicevært skal skabe fred og hjælpe udsatte på omstridt plads

Afbrænding af Lars Løkke dukke

Enhedslisten-borgmester deltog i afbrænding af Lars Løkke-dukke

Lyngby-Taarbæk

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere