KL's nye bestyrelse på plads: Lyngby-borgmester får plads i fint selskab

KL's bestyrelse har torsdag konstitueret sig. Sofia Osmani(K), der er borgmester Lyngby-Taarbæk Kommune, er ny i bestyrelsen.

Lyngby-Taarbæks borgmester, Sofia Osmani (K) får en plads i Kommunernes Landsforenings bestyrelse de næste fire år.

Det står klart, efter de politiske partier på gruppemøderne på Kommunalpolitisk Topmøde har valgt alle medlemmer til KL’s bestyrelse i valgperioden 2022-2026.

Det oplyser KL i en pressemeddelelse.

- Jeg glæder mig til arbejdet og er glad for, at mine partikollegaer har peget på mig til opgaven, siger Sofia Osmani til TV 2 Lorry.

Udover Sofia Osmani, fortsætter Michael Ziegler (K), der er borgmester i Høje-Taastrup Kommune også i bestyrelsen. Han er ligeledes genvalgt som formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

Fra TV 2 Lorrys sendeområde bliver der også i bestyrelsen plads til overborgmester i Københavns Kommune, Sophie Hæstorp Andersen (S), Herlev-borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S) og Jens Ive (V), der er kommunalbestyrelsesmedlem i Rudersdal.

Her er hele KL's bestyrelse for perioden 2022-2026

Socialdemokratiet (S):

• Jacob Bundsgaard (næstformand), borgmester Aarhus Kommune

• Birgit Stenbak Hansen, borgmester Frederikshavn Kommune

• Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester Holbæk Kommune

• Peter Rahbæk Juhl, borgmester Odense Kommune

• Sophie Hæstorp Andersen, overborgmester Københavns Kommune

• Thomas Gyldal Petersen, borgmester Herlev Kommune


Radikale Venstre (RV):

• Johan Brødsgaard, byrådsmedlem Silkeborg Kommune


Det Konservative Folkeparti (K):

• Frank Schmidt-Hansen, borgmester Vejen Kommune

• Michael Ziegler, borgmester Høje-Taastrup Kommune

• Sofia Osmani, borgmester Lyngby-Taarbæk Kommune


SF (SF):

• Tonni Hansen, borgmester Lolland Kommune


Venstre (V):

• Martin Damm (formand), borgmester Kalundborg Kommune

• Erik Flyvholm, borgmester Lemvig Kommune

• Jesper Frost, borgmester Esbjerg Kommune

• Ulrik Wilbek, borgmester Viborg Kommune

• Jens Ive, kommunalbestyrelsesmedlem, Rudersdal Kommune


Enhedslisten (EL):

• Per Clausen, kommunalbestyrelsesmedlem Aalborg Kommune


Kilde: KL


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik