Fundament under roklub er pilråddent: Bådehal i fare for at styrte sammen

Sommerens tørke fik vandstanden til at falde 40 cm i Lyngby Sø. Det afslørede, at pælene under bådhuset i dame-roklubben var pilrådne og fare for sammenstyrtning.

Held i uheld, kalder de det i Lyngby Dameroklub..

Vi står i regnen udenfor den gamle bådhal ved Lyngby Sø. Vandet siler ned af siderne på den store træbygning. Ned i søen, hvor vandstanden stadig er langt under normalen. Netop det, der gør, at man kan se, hvor galt det står til:

- Jamen havde det ikke været for tørken, havde vi aldrig opdaget, det var så galt, fortæller Annette Brejnholt, der er medlem i roklubben.

Pælene, der står i vandet, og som er fundamentet for hele hallen, er rådnet halvt igennem.

 
 
Foto: Milena Wimmer - TV 2 Lorry

- Vi er jo sat på land, kan man sige, siger formand Hanne Brusch til TV 2 Lorry.

Selv om sæsonen slutter om få uger, er der lange udsigter til at kunne ro ud fra klubbens base.

For den yderste bådhal, en del af terrassen og ramperne er skadet, så indtil videre er al roning i Lyngby Dameroklub stoppet.

Bådene har navne, der refererer til dengang damerne i roklubben strikkede. Og solgte strikvarerne for at samle penge til både at ro i. Nu skal der igen samles penge ind - denne gang til et nyt bådhus.
Bådene har navne, der refererer til dengang damerne i roklubben strikkede. Og solgte strikvarerne for at samle penge til både at ro i. Nu skal der igen samles penge ind - denne gang til et nyt bådhus.
Foto: Milena Vimmer - TV 2 Lorry

Der skal findes penge

- Kommunen sendte straks dykkere her ned for at undersøge situationen, da vi opdagede det, fortæller Annette Brejnholt.

Hun er imponeret over den hjælp, Lyngby-Taarbæk kommune har ydet. Lige fra den 20. september, hvor dykkerne var i vandet for at fastslå skadernes omfang, til i dag hvor kommunen har påtaget sig at opbevare de store træbåde, mens hallen rives ned og bygges op igen.

Nu skal der findes penge. Her må klubben lægge hovederne i blød. I gamle dage strikkede de kvindelige roere til julemarkeder og rejste på den måde penge til bådene, der bærer navne som "Strik", "Vrang" og "Nørkle". 

Man har mange venner, når man ror

Der er et tydeligt sammenhold indenfor sporten, og det redder den sidste del af sæsonen for klubben. Indtil det er standerstrygning, det der markerer sæson-afslutningen.

Damerne kan låne både og ro hos bl.a. Skovshoved Roklub, Roklubben Gefion og Lyngby Roklub.

- Vi er jo så heldige at naboklubberne er rykket sammen og har tilbudt os, at vi kan ro hos dem det sidste uger af den her sæson, siger Annette Brejnholt i dag.

- Vi er glade for al den opbakning. Det er det, der er godt ved at ro. Man har altid mange venner, siger hun.

Kort nyt

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik