Fra kælderværelset i Virum satser unge iværksættere alt på kaffedrøm

To 19-årige iværksættere har satset hele opsparingen. Nu bruger de deres sabbatår på at forfølge fælles drøm om at skabe en kaffevirksomhed.

- Når man får kaffen, kort tid efter den er ristet, er det et helt andet produkt, end når man køber en 3-4 måneder gammel kaffe fra supermarkedet. 

Sådan lyder det fra Jonathan Stenild, der er én af de to unge drenge bag kaffevirksomheden Copenhagen Coffee Dealers

Sammen med gymnasievennen Mads Clausen valgte han tilbage i 2017 at satse hele opsparingen på deres fælles drøm om at udbrede kendskabet til helt friskristet kaffe. 

Kaffeforretning under stuen hos mor og far

Det hele startede med at de to drenge forsøgte sig med at riste små portioner af grønne kaffebønner under emhætten hjemme i Virum.

Fra forældrenes kælder i Virum sender Mads Clausen og Jonathan Stenild dagligt friskristede kaffebønner til kunder i hele Danmark. 
Fra forældrenes kælder i Virum sender Mads Clausen og Jonathan Stenild dagligt friskristede kaffebønner til kunder i hele Danmark. 
Foto: TV 2 Lorry

- Vi opdagede bare, at det er en helt anden smag, når man drikker kaffen lige efter bønnerne er ristet, fortæller Jonathan Stenild. 

quote Vi opdagede bare, at det er en helt anden smag, når man drikker kaffen lige efter bønnerne er ristet.

Jonathan Stenild, Copenhagen Coffee Dealers

Fra kælderværelset hos Jonathans forældre i Nordsjælland besluttede de sig for at lave en virksomhed ud af deres hobby.

Mød de unge kaffeglade forretningsmænd i klippet her:

 

I dag rister de friske bønner på en både stor og tung maskine, der vejer hele 50 kilo. De friskristede bønner sender de flere gange om dagen ud til kunder i hele landet. 

- Det går fremad, nu efter vi er begyndt at sætte fokus på privatsalget. For vi har jo både folk, der køber fra vores webshop og abonnenter, fortæller Mads Clausen. 

Der er ikke meget kaffe på hylderne hos den unge virksomhed. Drengene opbevarer nemlig ikke kaffen, men sender bønnerne afsted maks 24 timer efter ristning. 
Der er ikke meget kaffe på hylderne hos den unge virksomhed. Drengene opbevarer nemlig ikke kaffen, men sender bønnerne afsted maks 24 timer efter ristning. 
Foto: TV 2 Kosmopol

Drømmen om at skabe det hele selv

Modsat mange af de jævnaldrene venner, som bruger deres sabbatår på at rejse, tage på højskole og gå til fester, så investerer Mads Clausen og Jonathan Stenild de fleste af døgnets timer på virksomheden. 

Det vigtigste for de unge iværksættere er nemlig ikke bare at tjene lidt hurtige penge.

De vil kunne se hinanden i øjnene og vide, at de har skabt det hele fra bunden - helt selv. 

- Jeg tør ikke at sige, hvor mange penge vi har brugt, men hold kæft vi har brugt meget tid på det. Det var jo ikke kun det, med at være iværksætter, der var nyt for os, fortæller 19-årige Jonathan Stenild. 

- Vi skulle også finde ud af, hvordan betaler man moms, og hvordan skriver man fakturaer til kunderne, tilføjer han.

I dag sælger Copenhagen Coffee Dealers frisk-ristede kaffebønner til både private kunder og virksomheder.

Og selvom gymnasievennerne ikke har travlt med at udvide biksen, så er næste drøm at finde et sted, hvor der er plads til at vokse.

quote Hvis der bliver ved med at komme flere kunder, kan det godt være, vi skal lede efter nye lokaler

Jonathan Stenild, Copenhagen Coffee Dealers

- Det er jo fedt, at mine forældre har givet os muligheden for at være her. Men hvis der bliver ved med at komme flere kunder, så kan det godt være, vi skal lede efter nye lokaler, siger Jonathan Stenild. 

Iværksætterne fra Nordsjælland sælger både poser med friskristede bønner enkeltvis og som abonnement. Prisen per pose ligger mellem 75 og 380 kroner. 
Iværksætterne fra Nordsjælland sælger både poser med friskristede bønner enkeltvis og som abonnement. Prisen per pose ligger mellem 75 og 380 kroner. 
Foto: TV2 Lorry

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik