Forskere anfægter DTU-rapport om plastikposer

Forskere påpeger problemer ved DTU-rapport fra Lyngby, der førte til mediedækning om, at plastikposer er bedre for miljøet end stofposer.

En rapport fra Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby har skabt palaver.

Rapporten, der søgte at afdække den miljømæssige påvirkning fra plastikposer kontra stofposer, blev i flere medier - herunder også TV 2 Lorry - omtalt.

Her klingede ordlyden af overskifter i retning af, at plastikposer viste sig at være bedre for miljøet end stofposer.

Det skete på baggrund af en pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen med titlen 'Ny undersøgelse: Plastbæreposen er bedst for miljøet'

Men det er problematisk at skrive, for det er en konklusion, der er så godt som umulig at nå frem til, vurderer forskere.

- Det er problematisk, at man drager en konklusion med et så eksakt tal. De beregninger, forskerne har lavet, bygger på en lang række antagelser og usikkerheder, siger Kristian Syberg, der er lektor på Roskilde Universitet og forsker i miljørisiko, til Videnskab.dk.

Også Henrik Wenzel, der er forsker på Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på Syddansk Universitet, retter kritik af rapporten i et notat, TV 2 Lorry har fået indsigt i.

- Der er nogle eksempler på manglende overensstemmelser, mangel på gennemsigtighed, mangel på følsomhedsanalyse og upræcise fortolkninger, der fører til misvisende præsentering af resultater og til rigide, vildledende og til tider forkerte konklusioner, skriver han og fortsætter:

- Derudover er rapporten et godt eksempel på "manglende beskyttelse mod journalister" i den måde, resultater og konklusioner præsenteres, og hvordan journalister ubalanceret har præsenteret en del af resultaterne.

Naturfredningsforening ærgrer sig

Hos Dansk Naturfredningsforening er man ikke uenige i rapportens egentlige konklusion om, at genanvendelse af poser bør være et indsatsområde. Desværre, mener foreningen, er der en række problematikker ved rapporten.

Foreningen mener, at DTU og Miljøstyrelsen har svigtet i kommunikationsafdelingen, hvor pressemeddelelserne ledsaget rapporten ifølge foreningen har haft for meget fokus på at være overraskende.

- Det mest overordnede og beklagelige er, at rapporten bruges til at skabe overraskende nyheder og overskrifter, der giver et indtryk af, at det er okay at gå amok i sit forbrug af plastik, siger Sine Beuse Fauerby, der er energi- og miljøpolitisk seniorrådgiver i Dansk Naturfredningsforening til TV 2 Lorry.

- Vi er enige i at en plastikpose kan være et okay valg til nogle formål, men det afhænger af behovet. Vi ærgrer os over, hvordan rapporten er blevet behandlet og brugt til at legitimere forbrug af plastik – et forbrug der skal reduceres.

DTU forsvarer rapporten

Anders Damgaard er seniorforsker på DTU Environment og en af forskerne bag rapporten. Han står inde for de metoder, han og kollegerne har brugt.

- Det er jo altid sådan i videnskab, at man træffer en række valg og fravalg. Det redegør vi for i rapporten, siger Anders Damgaard til Videnskab.dk.

I samme artikel gennemgås forskeres kritikpunkter af rapportens metode og konklusioner.

Et af rapportens mest opsigtsvækkende resultater var, at man skal bruge en bomuldspose hele 7.100 gange, før den er et miljøvenligt alternativ til en plastpose.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Forbrug

wolt

Er sultne efter bedre løn: Fredag aften strejker Wolt-bude i København

Irma i Valby(3)

playFor tre år siden var dagligvarebutik truet af lukning – nu er den kåret som kædens bedste

Bageri

Klamme fund i bagerier udløser politianmeldelse og bøder

eksempler

Se tricksene: Sådan bliver du lokket til at købe mere på nettet

Lyngby-Taarbæk

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere