Fodbold: Nordmand hentet til Lyngby

Den norske kantspiller Kristoffer Larsen fra den norske klub Brann har fået en toårig kontrakt med Lyngby Boldklub.

Lyngby Boldklub præsenterede fredag  sommerens første forstærkning til superligaholdet.

Det bliver den norske kantspiller Kristoffer Larsen, som Lyngby har hentet i den bedste norske fodboldrække hos Brann.

Kantspilleren, der hovedsageligt gør sig i venstre side, har skrevet en toårig kontrakt med Lyngby, og det glæder cheftræner David Nielsen, som tidligere har spillet i Brann.

 - Han er en rigtig dygtig spiller med en god fart, teknik og spilforståelse, og det er også en spiller som vi har jagtet i flere omgange.

Kristoffer Larsen har spillet flere end 100 kampe for Brann og har i karrieren også været en tur forbi Hønefoss.

Han har på det seneste siddet på bænken i Brann og har derfor været på jagt efter mere spilletid.

 - Kristoffer skal selvfølgelig omstille sig lynhurtigt til et nyt land og en bedre liga, og den opgave har min stab alle værktøjerne til at hjælpe ham med. Både fodboldmæssigt og mentalt, siger det fra David Nielsen.

Kristoffer Larsen har underskrevet en kontrakt frem til 30. juni 2018 og begynder i Lyngby ved sommerens første træning 20. juni.

 - David Nielsen har fulgt mig længe og kan lide mig som spiller. Han ser kvaliteter, han håber, jeg vil udfolde i Lyngby. Det bliver spændende med en ny klub i et nyt land, fortæller Larsen til Brann.no.

Larsen har scoret 17 mål i 109 kampe for Brann i løbet af sine seks sæsoner i klubben.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik