Familieopgør: Kvinde sigtet for drab

En person er blevet anholdt i morges, efter at ambulance og politi blev tilkaldt til stedet. Et lig er ligeledes blevet fjernet fra gerningsstedet.

Nordsjællands Politi ønsker fortsat ikke at udtale sig yderligere om sagen, men skriver i en pressemeddelelse, at man fortsat er i gang med efterforskningen af sagen.

Sagen er en intern familiemæssig episode, som har fundet sted i en bolig på Kastanjevej i Lyngby.

Den anholdte er en kvinde, som senere i dag vil blive fremstillet i grundlovsforhør in absentia ved retten i Helsingør. Årsagen til, at kvinden ikke vil være til stede er, at hun er blevet indlagt på sygehuset efter episoden i morges.

Tidspunktet for grundlovsforhøret er endnu ikke fastlagt og udgangspunktet for grundlovsforhøret vil være, at det skal foregå for lukkede døre. Kvinden er sigtet for manddrab i henhold til Straffelovens §237.

Af hensyn til den videre efterforskning og ikke mindst af hensyn til de pårørende har Nordsjællands Politi ikke yderligere oplysninger eller kommentarer til sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik